Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SELBU HERRED.
■441
vøtn ud i Selbusjøen vestenfor Nervik. Den strømmer i den øvre
del stridt indtil sæteren Naalhullet, hvor den danner den ca. 45 m.
høie Kaalfos. løber derpaa stille, til den falder i Slindvøtn, og kan
paa denne strækning aldrig vades.
Nedenfor Slindvøtn er den fossende til dens forening med
Gulsetelven, og den har to fossefald, Testinfossen og Jorge»fossen,
den første ca. 45 m. høi. Elven løber tilsidst rolig ud i Selbusjøen.
Dens vigtigste tilløb er :
Gulsetelven, der kommer fra litle Svarttjern i Kringleslien, gaar
nordover gjennem Sørungen, gjør, idet den bøier mod syd, en stor
bue nordenom Neglaasen, men svinger saa skarpt tilbage nordlig,
og falder ved Gulsetgaardene i Naala. Den er stærkt fossende
lige til myren syd for Aa.sum, hvor den strømmer med roligt løb,
danner, idet den løber ud af Sagdammen ved Gulsetsagen, en liden
fos, gaar derfra videre med vekslende strømhastighed til Aunvolden,
hvor den gjennem Aunfossen styrter ned i dalen og gaar saa, dels
strømmende, dels rolig, til Kotlivolden, danner tæt nedenfor denne
Trnngfossene, og gaar r.u, snart fossende, snart strømmende, videre,
indtil den falder i Naala. Baade denne og Gulsetelven kan vades
paa flere steder udenfor flomtiden.
jRenaaen har sine kilder nord for Grønfjeld og gaar nordover
gjennem store Rensjø; saa mod nordvest og saa igjen mod nord
ud i Selbusjøen; den er stærkt strømmende, tildels fossende,
vokser i flomtiden og ved stærkt regnskyl hurtig og kan da
vanskelig vades; den falder igjen hurtig og kan i regelen vades. I
elven et par fosse, Sagfossen ovenfor Hammervolden og
Hogaas-fossen nedenfor Høgaasen. Tømmerflødningen i elven er ubetydelig.
En bielv af Gulas vasdrag. Holta, har sine kilder i Selbu i
Kjølifjeld, rinder først vestover, og gaar derpaa, idet den bøier
sydvestover mellem Kjølifjeld og Holtsjøskarven. ind i Aalen herred.
I herredets sydøstlige del har en bielv til Glommenvasdraget
sine kilder:
Vigla kommer fra Vigelfjeldene sydover gjennem den paa
Røros grændse liggende Vigelsjø ind i Selbu.
For færdselen har vasdragene ingen betydning undtagen Nea,
der tidligere er omtalt.
Som flødningsvasdrag anvendes enkelte elve derimod noget,
skjønt deres fosse og stride løb gjør Sødningen besværlig.
Indsjøer. Herredet har mange store og smaa vande;
ialt er der 1426 indsjøer, som helt eller delvis tilhører herredet.
Den største indsjø er Selbusjoen i herredets nordvestre del
paa Klæbu grændse. Den største del af Selbusjøen tilhører Selbu.
Sjøen strækker sig i vest og øst og ligger i en høide af ca. 160 m.
over havet; dens vestre del er begrændset af steile skogbevoksede
fjeldstrækninger; henimod sjøens østre ende er der bakket og
fladere land, paa hvilket herredets tætteste bebygning ligger i et
veldyrket strøg. Sjøen angives at være 135 meter dyb (72 favne);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
