Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SELBU HERRED.
■445
Ager og eng.........53.o km.2
Skog............ 700.0 „
Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne, is 1793.4 „
2547.0 km.2
Gjennemsnitsavl pr. maal å 10 ar var i femaaret 1891—95:
Byg.......2.50 hl.
Blandkorn .... 3.oo „
Havre......3.so „
Poteter.....24.oo „
Hø.......5OO.00 kg.
I 1896 var der 52 slaa- og meiemaskiner.
Uaar har ofte overgaaet Selbu, naar kornet frøs. Af disse
uaar mærkes „Storkleinaaret" 1812, i hvilket aar den saakaldte
Selbygkrig indtraf, idet de sultne selbygger drog til Trondhjem
for at tvinge kjøbmændene til at sælge korn eller for at tage
det med magt.
1591 kaldes det „store svarte aaret", da mange døde af
sult i det nordenfjeldske, 1601 „det store dyre aar", 1803
„grønt-aaret" o. s. v. ’
Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal jord til
40 kroner og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal
til 30 kroner.
Dette udstrakte herred har vidtstrakte og gode beiter.
I Selbu ligger de mest i skog og paa myr, medens Tydalen, som
har de bedste beiter, har vidtstrakte havnegange i fjeldet.
Hver liden fjeldmyr benyttedes tidligere omhyggelig i Selbu.
Udslaatterne og sæterbruget er imidlertid i senere tid indskrænket.
Hjemmejorderne er ikke store. Paa de fleste gaarde hentedes før
en væsentlig del af foderet tilfjelds, langt fra gaardene, og høet,
ofte myrhø, kjørtes hjem med besvær om vinteren. Dette er nu
forandret.
Tidligere gav man hestene hjemmefoderet, og kjørene
suite-fodredes tildels.
I de senere aar er produktionen af smør tiltaget betydelig,
og der udføres nu meget smør; fra Selbu alene 500—700 kg.
ugentlig.
Der er i Selbu et dampmeieri.
Gjeder holdes overalt og med fordel, men de er i de senere
aar aftaget.
Sætre eller, som de her benævnes, volde ligger spredt, tildels
i stor masse over det hele fjeld.
Ofte er der flere sætre til hver gaard, saa at der slaaes hvert
andet aar og afbeites hvert andet aar. Høet sættes tildels i ståk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
