Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450
STRINT)EN OG SELBU FOGDERI.
Kværnstene har været tilvirket i Selbu i umindelige
tider. Bergmester H. C. Strøm siger i 1818, at de ældste
efterretninger, man har om kværnsten fra Selbu, er 200 aar gamle,
og at brydningen her er ældre end de nordenfjeldske bergværker.
Denne gamle bedrift er i mange henseender mærkværdig,
dels ved stenens beskaffenhed, dels ved bruddenes beliggenhed og
de vanskeligheder, man har at kjæmpe med; dertil kommer, at
bedriften har udviklet sit eget tekniske sprog og, hvad der er
endnu mærkværdigere, sin egen bergret.
Kværnstenen er glimmerskifer med granater; det berg, hvoraf
kværnstenen vindes, kværnberget, forekommer i Selbu med
stor udstrækning, idet glimmerskiferen danner en mægtig zone
tversover fjeldet mellem Neas og Stjørdalens dalfører; den stryger
omtrent i nord og syd eller rettere i syd til vest.
Saavel i Floren i Selbudalen som i Meadal i Stjørdalen er
der kværnstensbrud, som dog ikke er blevne af betydning. Det
gode og brugbare kværnberg synes kun at forekomme paa et
indskrænket strøg af ca. 10 km.s længde i omraadet af Rotlas
kilder, søndenfor Skarfjeldene. Regnes afstanden fra bruddet
Skarvarbruddet syd for Skarven og til Hilmsberget i Tydalen, blir
længden af kværnbruget mellem disse brud 22 km. i ret linie.
Kværnbergdraget begynder i Selbu som berørt paa den
sydlige skraaning af Skarven nord for Garbergelven og forsætter mod
syd over Høgfjeldet og Rotladalen vest for Melshogna samt over
Tydalen til Bukhammerfjeldets sydvestlige skraaning.
I den sydlige del mellem Bukhammeren og Tydalen er kun
faa kværnstensbrud anlagt, da stenen her er løsere.
De egentlige gode kvernstensbrud ligger nordenfor, tildels
langt fra hinanden og langt fra bygden, paa fjeldet.
Antagelig har man først benyttet blot de løse jordstene, og
da forraadet af disse var udtømt, eller de blev sjeldne at finde,
begyndte arbeidet i fast fjeld.
Der er da en mængde brud af en dybde indtil ca. 25 in.
Vidden af disse er forskjellig, fra ca. 25 m. til ca. 40 m.s længde
og 12 til 25 m.s bredde.
Den sædvanlige mægtighed af kværnstensdraget er 15 m.
Spredt over denne strækning fra nord til syd ligger over 20
nogenlunde store brud med særskilte navne, men antallet af steder,
hvor der er arbeidet, er mange gange større, idet der ofte ligger
brud i brud.
For tiden drives der i 12 brud.
De tolv brud, som for tiden drives, er nedenfor angivne fra
nord til syd tilligemed produktion i driftsaaret 1896—97.
Produktionen angives i antal par møllestene, men da disse er
af meget forskjellig størrelse, anføres ogsaa antallet af „læs".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
