Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SELBU HERRED.
■451
Bruddets navn. Par møllestene. Læs.
Stubarbeidet • • • • ■ • 12 50
Kniparbeidet • • • ... 18 77
Kallararbeidet • • ... 8 41
Rønsberget .... ... 14 39
Hopkant .... • •• 16 68
Gamle Røhammer ■ • ■ 21 79
Langberg .... • ■ • 13 49
Haavirøhammeren • • • 16 84
Ler...... ... 5 12
Holm...... ... 21 72
Florfloarbeidet • • ... 20 37
Svartaas..... ... 10 29
174 637
Kværnstenbryderne i Selbu har som berørt sine egne
betegnelser for sin bedrift og for møllestenenes mineralogi. Granater
kalder de tyter eller bruntyter; kvittyter er granater, som
er omgivne af talkblade og derfor ikke sidder fast i stenen;
staal-tyter er mineralet staurolith; eitel eller ob erge til kalder de
større ansamlinger af mineralier saa store som et hoved, hvor da
eitelen ofte indvendig bestaar af himmelblaa cyanit med sølvhvid
kaliglimmer, derudenom sort glimmer uden granater, og saa atter
maaske granater i altfor stor mængde.
Tællet i kværnstenen er den glimmermasse, hvori
granaterne og tyterne sidder.
Stav kalder de steiltstaaende sletter eller afløsningsflader,
som gaar tvert paa Kværnbergets strøg.
Gulv kaldes kloritgange, som gaar horisontalt som
afløsningsflader.
Smøl kaldes det affald af stenen, som ikke kan benyttes.
En egen konsistens af skiferen med en passende iblanding
af granater (tyter) og disse sidstes beskaffenhed, fordeling og
størrelse betinger den gode møllesten. De maa sidde fast i
massen og ikke være skjøre. Glimmeren danner et tæt sammenviklet
hobverk ofte uden bemærkbar parallelstruktur.
Af mere værdifulde brud er antallet forholdsvis indskrænket.
Det værd, de bedre brud har, og den iver, hvormed man til det
yderste hænger fast ved dem, viser tilfulde, at god „grøt" ei er
god at finde.
Kvittytan var før det mægtigste og, at dømme efter
kværnbrydernes særdeles sympathi for samme, det fortrinligste
kværnbrud i fjeldet. Stenen herfra betaltes høiere end andre
stene. Det ligger nordligst af dem alle, op mod Skarvfjeldet.
(Bergmester Sinding.)
De herfra komne kværnstene ansaaes at være af en
fortrinlig kvalitet, hvilket antages at være begrundet i bergartens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
