- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
454

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

454

STRINT)EN OG SELBU FOGDERI.

Sammenstilling:

Udbytte 1895—96 205 par = 821 læs

— 1896—97 174 „ = 637 „

— 1897—98 140 „ = 493 „

For stenene af forskjellige dimensioner har Selbyggen
forskjellige navne.

Stenmaalet er en kvart, som er omtrent 5Y4 tomme, og stene
af visse dimensioner regnes for „læs", saaledes f. eks. de største
kværnstene, 52—54 tommer i diameter, er 10/4 stenmaal og regnes
for 6 læs. Disse kan have en værdi i Trondhjem af 220—270
kroner fra almindelige brud, 320—350 kroner fra Stubarbeidet
eller andre af de bedste brud.

Stene paa 39—41 tommer eller ll/2 kvart kaldes
halvottekvart-par, er to læs og koster 90— 100 kroner fra almindelige brud, 130—
140 kroner fra de bedste brud.

De mindre dimensioner har særskilte navne som haarsmaal,
34j/4—35Y2 tomme i diameter, halvorstik, 31 — 32 tommer o.s.v.

De vilkaar, hvorunder kværstensbryderne lever i fjeldet, er
ikke gode.

Boligerne ved bruddene har i regelen 2 rum, det ene
benyttes til smedie; væggene er udvendig beklædt med næver og jord,
gulv er der ikke; dagslyset falder sparsomt ind gjennem et
ganske lidet vindu, som ikke er til at aabne. Her tilbringer mange
mennesker i flere maaneder den største del af døgnet. Da det
aabne arnested har maattet vige for kogeovnen, og da der kun er
jordgulv, saa er luften ofte kvalm og rummene lidet renslige.
Sygdom er dog sjelden.

Levnetsmidlerne fragtes tildels paa kløv.

Naar de kommer fra arbeidet kl. 4—5 spises en sild med
poteter, hvorefter man begynder at tilberede hovedmaaltidet; retten
kaldes „kaal", en velling af vand, mel, gryn og erter, kogt
sammen med kjød og poteter. Hver har sit kjødstykke, spegekjød,
undtagelsesvis flesk, op i kaalen; stykkerne er mærket med pinder
eller paa anden maade; naar det er nogenlunde kogt, tager kokken
— kok er man efter tur — stykkerne op og raaber eierens navn,
saa hver faar sit stykke. Selve „kaalen" spises med ske af den
fælles gryde. Det tiloversblevne spises om morgenen, og da er denne
velling saa tyk, at den kan skives op paa et stykke lefse.

Poteter koges en gang om ugen, de andre dage lægges de
paa ovnen.

For 10 aar siden brugtes aldrig kaffe, men den er nu
almindelig.

De er saa vindskibelige, at de samler op alle ben af sild og
kjød og andet affald og fører det hjem paa ski et par mil til
svinene.

Bruddene ligger som nævnt i ålmenning, men eiendomsforhol-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free