- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
461

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SELBU HERRED.

■461

sat i forbindelse med kong Sverre under lians ophold i 1177.
Man skal kunne vade paa Jutulbroen, der siges tildels at være
muret.

Levninger af gamle skandser fra svenskekongerne findes paa
Løvøien og Storbakken paa Stuedal.

Ved gaarden Rolset har før i tiden været en skandse, der
benyttedes i aaret 1718, men hvoraf ikke mere sees spor.

Der var før næsten paa hver gaard i Tydalen geværer, fundne
efter Armfeldts uheldige tog over Tydalsfjeldene (I., pag. 279—280).
Geværpiberne benyttes som stav i peisen.

400 af de paa fjeldene i 1718 fundne geværer blev givne til
bergkompagnierne paa Røros.

Saa sent som i 1873 skriver 0. Stv. Hansen i sine
bygdefortællinger: Endnu den dag idag tindes der paa fjeldene levninger efter
denne „skjefærd" som bøssepiber, sværd eller sabler,
bajonetknipper og saa bortefter.

I mangen gruvsten, baade i Tydalen og mest i Selbu, staar
geværpiberne endnu, fyldte med sand, som „kjetljarn" til at
hænge „skjæringen" paa.

Om skiløberen Thomas Aune, der fulgte svenskernes spor til
Handøl og bragte general Budde bud, heder det, at han paa et
døgn for frem og tilbage mellem Handøl og Tydalen, den næste
dag for han til Trondhjem, som er 10 mil borte og dagen derpaa
igjen tilbage til Tydalen.

Falkefangere holdt til i Tydalen til ind i forrige aarhundrede;
det heder, at de nederlandske falkefangere pleiede at tage ind paa
Østby. Falkfangervola kaldes endnu fjeldet mellem Svartaaens og
Heinas dalfører.

Selbu kirke er en langkirke af sten, opført før 1250.

Den er restaureret i 1888 og er en af de største landskirker
med 1480 siddepladse.

Den har et høit, grundmuret taarn med spir af træværk,
bygget aar 1682.

Kirken er i, 1807 udvidet ved en tilbygning.

Nestinar kirkja er Selbu hovedkirkes gamle navn.

Der er besluttet bygget et kapel paa Storby ved Fuglem.

Der er en katholsk kirke, St. Olafs kapel, paa gaarden
Balstad ved Selbusjøen, hvor der holdes messe 1 maaned om sommeren.

Tydals kirke er af tømmer, opført 1696, med 275 siddepladse.
Den staar paa gaarden Aunes grund; det er en liden træbygning.
3 fløie støder sammen i midten og et lidet taarn med spir. Dens
ornamenter er vakre.

Tydals kirke er en gavekirke, døbefadet af sølv, vægtig 5—6
mark, er givet af stiftamtmand von Ahnen (1700—1722); general
Vincens Budde (1716—1729) har givet de to forgyldte sølkkalke
og messehagelen. Kirken eier 20 000 kr., der gaar i laan i bygden.

Dens gamle navn er vistnok Pyjardals kirkja. Den nævnes i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free