- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
30

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

NORDKE TRONDHJEMS AMT.

værende Strinden, men uden Bratsberg sogn; i Nordre
Trondhjems amt indbefattede det de paa den anden side af fjorden
liggende egne Frosta, Frosta, med .issinn (Aasen) i øst, og Lexuvik,
Leksviken, i vT?st, dog regnedes ikke Stranden eller Hindareim
sogn hid, men hørte til Nordmøre. Strindafylke grændsede
saaledes mod nord til Skeynafylki, mod øst og syd til
Stjördæla-fylki, og mod vest til Gauldælafylki og Norömørafylki.

Udenfor halvøen Frosta laa Tautra med sit
cistercienserkloster. Paa Frosta laa gaarden Lagatün, Logtun, ved hvilken
gaard det berømte Frostathing holdtes; ytterst ude i sydvest paa
Frostahalvøen var gaarden Hernes, der skjænkedes til Holms kloster,
da kong Magnus blinde optoges som munk. Længer inde paa
halvøen laa Vigdeild, nu Vigtil, og paa østsiden, ved Aasen fjorden,
Hindey, nu Hyndøen med god havn. Lexuvik har havt sit navn
efter et elvenavn Lexa.

Antallet af skibreder i Strindafylki kjendes ikke. De
inddelinger, som nævnes i Aslak Bolts jordebog er Strind, Frosta.
Assinn og Lexuvik.

Kirkerne i den del af Nordre Trondhjems amt, som horte
til Strindafylki var: Lagatüns kirkja paa Frosta, Vagnabergs
kirkja paa Vangberg, Vangs kirkja paa Vang, Los kirkja paa Lo i
Aasen; Granda kirkja paa Grandan, Leksvikens hovedkirke, kaldes
i reformatsen Rodstad kirke. Hindreims kirkja laa paa Hindrem,
men dette anneks horte dengang til Norchnærafylki.

Naumdælafylki, der ikke oprindelig hørte til Frostathingslagen,
grændsede mod nord til Halogaland, hvor den mellem Ursfjorden
og Harangsfjorden liggende halvø Gaupgavlen efter P. A. Munch
skilte mellem begge fylker. Bindalen, som nu hører til
Nordlands amt, regnedes til Naumdælafylki. Det sidste fylke naaede
desuden langs kysten forbi den nuværende græudse Oksbaasen lige
til Byröa, nu Borø, i Roan herred i Fosen fogderi, Søndre
Trondhjems amt, hvor Nordmøre begyndte.

Bokelsund udenfor Brandsfjorden siges at være den ældre
sydgrændse for Namdalen, hvortil ialfald Os sogn hørte. «Os
fjerding» horte dog i 1520 til Bjørnør.

Det heder i Namdals lens beskrivelse af 1597:

Hos dette fiskevær Oksebaasen er en stor lang og dyb revne
ned i fjeldet, hvilken der gaar tvert over fjeldet og strækker sig
ned til sjøen, og den samme revne er skilsmisse mellem Nam
dals len og Fosen len, hvorfor samme revne kaldes af alle
Namdals revne.

I 1597 var efter dette grændsen her den samme som nu,,
den gik over Oksbaasen.

Forøvrig faldt fylkets grændser sammen med Namdalen fogderi.
At Bindalen, Birnudalr, hørte til Naumdælafylki, kan sees af Aslak

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free