Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Don geistlige inddeling blev ordnet i slutningen af det 12te
aarhundrede, da erkestolen i Nidaros var oprettet. Nidaros
erkebispedømme (Niöaröss erkibyskupsdæmi, paa latin provincia
Nidro-siensis) indbefattede Nidaros bispedomme, byskupsdæmi, dioeceses.
Dette bispedømme indbefattede foruden Frostathingslagen ogsaa
Halogaland, Sunnmærafylki af Gulathingslagen og Herjedalen samt
det nordligste af Østerdalen. Jemteland horte til Upsala bispedømme.
Da Nidaros erkesæde grundedes 1152, omfattede erkestiftet
saaledes mere end det nuværende Trondhjems stift. Nordlandene
og Finmarken hørte umiddelbart under erkebispen, ligeledes
Søndmøre, endvidere rimeligvis, thi her var grændsen mindre sikker,
Herjedalen og de øverste bygder af Østerdalen indtil Tyldal. Det
samme vidtstrakte omraade vedblev i den förste tid at være
samlet under de lutherske superintendenter, ja en tid i 1570 kom
ogsaa Jemteland til. I 1622 henlagdes Søndmøre under Bergens
stift. Ved freden til Brømsebro i 1645 mistede stiftet Jemteland
med 10 præstegjeld og Herjedalen med 2 præstegjeld. I 1803
fraskiltes Nordland og Finmarken som et særskilt stift, der ved
kgl. resi. af 14de juni 1845 fik navn af Tromso stift.
Efter reformatsen af 1589 var der i Nordre Trondhjems amt
følgende 10 præstegjeld: Frosta, Ytterøen, Beitstaden, Snaasen,
Stod, Sparbu, Inderøen, Værdalen, Skogn og Stjørdalen, videre
Nærø, Overhallen og Fosnes.
Oprindelig laa de hedenske indretninger til grund for
bispedømmernes underafdelinger. I hedendommen havde hvert fylke
sit hovedtempel (fylkis-hof), hvor ofringerne holdtes; desforuden
var der vel som oftest et tempel i hvert herred, idetmindste i
hver treding eller fjerding (heraöshof); der var ogsaa private
templer, som eiedes af en eller flere bønder. Ved de store
thing-steder fandtes igjen templer, som var fælles for flere fylker. De
fleste hovedkirker synes for det meste at være anlagt paa
samme sted, hvor templerne for stod.
St. Mariæ cistercienserkloster paa Tantra (monasterium de
Tuta insulaj, nu Tantra udenfor Frosta, blev stiftet 1207,
secu-lariseret 1532.
En del bygdenavne er gamle.
Aslak Bolt nævner Huröarhverfi som bygdenavn i Hegre herred.
Det var navn paa en grænd, hvori blandt andet gaarden Auset
laa og maaske har omfattet den nordlige del af den nuværende
Skjølstadmarken. I Huröarhverfi er 1ste led elveuavuet Hind,
som ogsaa ligger til grund for bygdenavnet Hurdalen søndenfjelds.
Navnet kan maaske have tilhørt den nuværende Almoelv. Sidste
led er hverfi, som ofte bruges i bygde- og grændenavne, saaledes
Oslöhverfi og Sandshverfi (Sandsvær) søndenfjelds, Seljuhverfi i
Aafjorden, Røstkvervet i Hevne og Vikkvervet i Selbu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
