Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
o;>
Inderoen med Trondhjemsfjorden, Ytterøen og den ca. 10 km.
lange Borgenfjord.
Forbi den forrige amtmandsgaard Sund fører veien over broen
ved Strømmen gjennem strandstedet Strømmen. Oppe paa en
bakke ligger ruinerne af den gamle Sakshaug kirke med udsigt.
Inderoen med omgivende egne er omtalt ined sterke lovord af
O. A. Vinje i «Ferdaminni».
Nær Stenkjær gaar op mod øst Ogndalen, som er et
temmelig langt dalføre, der gjennemstrømmes af elven Ogna. Dalen
er i den nedre del noksaa veldyrket, længer op bliver der mere
myrlændt, fjeldene omkring er af midlere høide, og dalen er rig
paa skog.
Stenkjær by ligger vakkert til ved foden af en stor moræne.
Jernbanen fortsætter gjennem selve byen og over Stenkjærelven
eller Byelven til Sunnan.
I Stenkjærs nærmeste omegn er vakre udsigtspunkter, saaledes
fra gaarden Egge, Kalv Arnessøns gamle bosted, fra Vaattabakken,
Skjeftehaugen og Offenaasen. Jernbanen fortsætter forbi gaarden
By, som før reformationen hørte til Elgesæter kloster. Her er et
stort vandfald i Byelven, og der er bro lige ved gaarden. Til
bruget hører de gamle gaarde Helge og Rein med flere
mindesmærker fra fortiden, bautastene, store gravhauge m. 111. Gaarden
Eossem ligger vakkert mellem de to vande, Reinsvatn og
Fossem-vatn.
Sunnanjernbanens endepunkt ligger ved Snaasenvatns
sydvestlige ende. Snaasenvatn er en vakker indsjø. Der er en del
anløbssteder: Klingen eller Kvam, Kløvgaard, Hammer, Oldemeset
og Vegset. Ved gaarden Rømo, en god halv fjerdingsvei fra
Sunnan, er der vakker udsigt over dot 40 km. lange Snaasenvatn
med omgivelser med vekslende naale- og løvskog, talrige gaarde,
og hist og her ligger skogbegroede»øer i vandet; langt borte
taarner sig op fjelde i brede og store rygge. Ved den østre ende
af vandet ligger gaarden Sem, og herfra gaar veien over
Snaasen-heien til Homo i Grong og videre gjennem Grong og Overhallen
til Namsos.
Beitstad fjorden fortsætter i retning mod nord og nordøst i
Beitstadsundet, som udvider sig til Hjellebotn. Der er i denne
inderste del af fjorden fremdeles skiferland med god jord, skog
og myr, men temmelig kuperet. I Hjellebotn udmunder med
retning mod vestsydvest Moldelvens dal, som kaldes Dalbygden.
Fra Hjellebotns nordligste del Hjelleosen fører Namdalseidet over
til Lyngenfjorden, en sidefjord til Namsenfjorden.
Leopold von Buch, som reiste her i slutningen af mai maaned
1807, siger, at han havde besvær med at komme frem i den
fugtige og løse sne. Paa vaaronnen havde man neppe endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
