- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
58

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(56

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

begyndt at tænke her (23de mai). Dog var dette sene aar en
undtagelse over hele Norden; thi sædvanlig begynder man med
onnen i midten eller ofte i den förste halvdel af mai. Behagelige er
disse egne ikke, mener han; de er karakterløse og mangler vid eller
mærkelig udsigt. Saaledes er det og paa Solberg, hvor Beitstaden
hovedkirke ligger; den trange fjord, Beitstadsuud, ligner en flod,
en stillestaaende indsjø og gjør lidet indtryk. I virkeligheden
er denne inderste arm af den saa dybt ind i landet gaaende
Trondhjemsfjord kun et bøsseskud bred; stranden ligger jevn
og uden klipper, og den sorte skog udbreder sig overalt til toppen
af fjeldene. Men dog mangler egnen ikke liv, thi 8 eller 9 sage
skjærer en mængde bord af gran fra skogene i nærheden, og de
føres paa fjorden til Trondhjem. Om høsten søger ikke sjelden
sild ind i denne krog, og indbyggerne gjør da en let og ofte
betydelig fangst».

Meget nær Hjelleosen ligger grændsen mellem .gkiferlandet
omkring Trondhjemsfjorden og granitlandet, som har saa stor
udbredelse. Namdalseidet har en hel del løse udfyldninger, der
er dyrkbare, saa der er mange gaarde paa selve eidet, men det
omliggende granitland er mest skogland. Paa selve eidet er der
store myrer.

Den del af Nordre Trondhjems amt, som ligger paa
Trondhjemsfjordens nordvestside, udgjør en del af den store
Fosen-halvø. Landet her er ikke saa frugtbart som landet paa
sydøstsiden, hvilket har sin grund dels deri, at skiferlagene her er
mindre udbredt, dels deri, at her i regelen er steilt ned mod
fjorden og ikke nogen bred bergfod. Verrasundet, som den fjord
kaldes, der gaar mod sydvest fra Beitstadfjorden, er omgivet af
granit og gneis. Ved Skarnsundet eller ved sundet fra
Trondhjemsfjorden til Beitstadfjorden staar i den sydligç del skifer ogsaa
paa sundets vestside langs kysten nedover mod Mosviken, og
her er vistnok den frugtbareste del af Fosenhalvøen. Længer
mod sydvest i Leksviken er der endel gaarde langs fjorden paa
gneislandet, men det indre af Fosenhalvøen er, som for berørt,
meget tyndt bebygget og oftest ubebygget.

Midt i Trondhjemsfjorden skilt fra fastlandet i vest ved
Nordviksundet ligger Ytterøen, hvis hele bygning og naturlige
beskaffenhed stemmer bedst med landskaberne paa østsiden af
fjorden, Inderoen og Skogn. Det er en skiferø, som naar en
høide af 200 m. o. h. og er frugtbar med gode gaarde.

I Namdalen har granit og gneis meget stor udbredelse paa
øerne og omkring fjordene. Længer inde i landet har lagdelte
bergarter med skifer adskillig udbredelse paa begge sider af
dalførerne, saaledes i selve Namdalens øvre del og omkring
Holandets dal, Sanddølas dal og omkring de store sjøer i Lierne og øverst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free