Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(56
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Fiskenifossen i Grong er et vakkert og imposant fossefald.
Først gaar elven i et stryk ca. 100 m., hvor fjeldet ved
lavere vandstand stikker frem paa enkelte steder, men saa samler
den sig i et næsten lodret fald. Under larm styrter de vældige
vandmasser ned, og tilveirs stiger vældige taagesøilei-, den ene
høiere end den anden. I sol er der en pragtfuld regnbue over
det hele.
I Fiskemfossen er det Namsenelv, som kaster sin
vandmasse 82 m. dybt; under de renvaskede, blanke klipper buldrer
og bruser strømhvirvlerne.
De mægtige Heimdalshauge, der bestaar af gabbro, naar med
sin mørke kuppel 1 160 m. o. h.; omkring foden vokser gran og
birk ganske frodig, saa følger et belte med lyng, og øverst ligger
snestriber.
II. C. Sommerschild omtaler i sin beskrivelse af Namdalen
fra 1797 Heimdalshaugen: %
I Harran annekssogn, siger han, ligger et høit, rundt fjeld
i form af en halvkugle, omtrent 3A mil i diameter, som er meget
høiere end de omkringliggende fjelde. «Det synes næsten altid
som Ve deraf var bedækket med skyer, undtagen naar østen- og
sydøstveir indfalder, da sees fjeldets top som en kugle, og
allerøverst bedækket med sneskavler, ja endog i august maaned. Og
naar man bestiger dette fjeld, og er kommen øverst op derpaa,
befindes at være koldt, og luften saa tynd, at man knapt kan
drage aanden til sig. Fjeldet -, kaldes Heimdalshaugen. Det sees
langt i havet, efterat alle fjelde synes at gaa under havets
overflade, og kaldes af sjøfarende Trondhjems Bok’.
Namsenelv er en god lakseelv. Grong gjæstes af englændere,
der forpagter laksefisket i Namsen. Jagten paa elg er
bortforpagtet mest til tyskere. Elgjagten hele Namsendalen opover er
for største delen leiet til udlændinger, helt op til de øde,
spredt-beboede trakter øverst i Namsens dalføre. Befolkningen faar sin
ret til jagt og fiskeri godt betalt.
Trones gaard og kirke ligger som en oase langt nede i dalen.
Steinfjeldet reiser sig med en bred og mægtig ryg; rundt omkring
fjeldet er et ensformigt øde med kløfter og knauser og kampestene.
Ved Trones kapel ender, som før nævnt, kjøreveiene i det
nordlige Norge. Dalen fortsætter videre mod nordøst indtil opiniod
grændsen mod Nordlands amt; her boier dalen mod sj’døst op til
Namsvatn.
Namsvatn er ca. 20 km. langt, men ved odder, som stikker
ud i vandet, er det delt i tre dele, Sørvatn, Midtivatn og Store
Namsvatn. I ophøiet ensomhed ligger det mægtige fjeldvand med
vilde omgivelser, Dærgafjeld i syd og det vældige, takkede
Borgefjeld i nord og øst med sine sne- og isbræer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
