- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
71

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

71

stenen, Stokvola, fjeldene ved Hoplen og endel mellem Stenkjær
og Bergsvatn.

Kalkstene, der som oftest er krystallinske og lader sig polere
og derfor er marmor, optræder paa adskillige steder i skiferfeltet
i Nordre Trondhjems amt. Disse kalkstenes udbredelse turde her
have storre interesse end et forsøg paa at udrede lagfolgen, og
n del af kalkstenen skal nedenfor omtales.

I Meråker er der marmor øst for Meråker station mellem
første vogterbolig og gaarden Ringen, længere syd ved Lødølja
optræder den samme kalksten. Der er brud paa marmoren oppe
i fjeldmarken i en høide af 352 m. o. h. omtrent 2 km. sydøst
for Meråker station.

Nær Floren ved Merakerbanen i Hegre herred er en kalksteu
eller marmor, der er gjenstand for brydning til
kalciumcarbid-fabriker. Dette kalkdrag kommer igjen længer mod sydvest nær
Rueh’oldsæter og videre mod sydvest ved gaarden Øvre Sonen,
fremdeles i Hegre.

Nordlig for dette kalkstendrag ved Floren er der atter kalklag
paa syd- og vestsiden af Store Grønningvaln, 282 m. o. h., i Skogn,
og længer nordlig fortsætter kalksten mod nordvest nær gaarden
Trætlien, videre nær gaarden Veraas, videre ved nordenden af
Movatn, fremdeles i Skogn. Kalkstenen ved Floren og ved Sonen
er ren, idet den ved Øvre Sonen kun indeholder 1.02 pct. kulsur
magnesia og 97.25 pct. kulsur kalk.

Derimod er kalkstenen ved Store Grønningvatn ikke saa ren,
idet den er rigere paa magnesia. Marmoren i denne egn i Skogn
ved Kniper.berg og Trætlien paa sydsiden af Grønningelven
omkring Aadalen er 25—50 m. mægtig. Marmoren er tæt og hvid
med graalig tone.

Ved foden af Forbord fjeldet er der konglomerat og tykke
skifere, hvor der udvindes heller og tagskifer, derover ligger
sandsten, skifer og lersten med et mægtigt kalklag, af hvilket
der brændes kalk, medens den høieste top i Forbordfeltet er
grønsten og saussuritgabhro. Kalkstenen ved Forbord ligger
omkring 900 m. o. h. og er omtrent 30 m. mægtig.

Nordlig paa Tantra i Frosta er en graa og stribet marmor.
Vistnok den samme marmor kommer igjen ved Holmberget i
Frosta, men er her af daarlig beskaffenhed; den fortsætter mod
nordøst i Frosta herred ved Livatn og forbi Hovdalen henimod
Hovdals vatn.

Sydøstlig for Aasen kirke er der graa marmor ved Stokkan
og ligesaa nær Hoppelelven.

I Skogn forekommer kalksten videre ved Sandberg, Stavlo og
Re. Ved Stavlo er der taget kalksten til bygningen ved
jernbanestationen i Skogn; kalkstenen her er brugelig som carbidsten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free