- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
73

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI. 93

mor til Trondhjems domkirke hentede man dog i tidligere
tider fra Ahnenningøen i Bjornør. Mægtigheden er omtrent 20 m.
Denne Sparbumarmor er vakker, svagt graalig hvid med blaagraa
striber; den er fast i kornet. Paa de nærmestliggende gaarde
er den bleven benyttet som bygningssten.

Ved Rungstad 4 km. nord for Stenkjær er graa,
uanselig kalksten.

I Snaasen og Beitstaden er der flere steder foldninger med
skaale og sadler, og kalkstene forekommer med stor udbredelse.
Snaasenkalkstenen er optil 250 m. mægtig. Mægtige kalksten- og
marmordrag strækker sig fra Snaasen kirke og vestover paa
sydsiden af Snaasenvatn; paa nordsiden af vandets vestre del og
ved Kjenneraasen ved landeveien mellem Snaasen og Namdalen
er ogsaa kalksten. Nær Snaasen kirke ved Sem, Stovra, Aasvold,
Krosgaard, ved Svarva og helt frem til Aalnestangen er marmoren
mægtig og ligner den ved Strømmen og Roset paa Inderøen, men
den er ikke saa opsprukken. Snaasen kirke er bygget af graa,
hvidstribet marmor, brudt lige ved kirken.

Snaasens mægtige marmor ligger over kalkstenen ved
Kjenneraasen og Olsknuten og over Fossemvatns kalksten og over
kalkstenen ved Stenkjær mellem Hornnes og Egge.
Snaasenkalkstenen fortsætter mod vest ved Dælivatn og Langvatn.

Fra Selenvatn i Verran og Beitstaden mod nordøst til
Beit-stadsundet optræder skifer- og lersandsten, tilhørende
Trond-hjemsfeltet, ved Seten med lag af kalksten.

Ved Meltingvatn i Leksviken og Mosviken optræder lag
tilhørende det trondhjemske skiferfelt med mægtig kalksten langs
nordsiden af vandet.

Saakaldt elfenbenmarmor forekommer ved Gotvasli i Verran,
7 km. fjeldvei fra dampskibsanløbsstedet Tyen og 18 km. fra
Malmö. Marmoren har tæt og fint korn eg farve, som minder
om elfenben. Ved Gotvaslibækken har dette marmorlag en
msçgtighed af 20—25 m.; lignende marmor er der lige ved
gaarden. Marmoren er opsprukken i dagen. I fortsættelsen lidt
vestsydvest for gaarden optræder det samme leie. Et lidet
stykke vest for Gotvasligaarden er et marmorlag med en
mægtighed af omkring 30 m., med tæt, elfenbenlignende marmor, dels
af gul farve; laget her er ikke saa stærkt opsprukket.
Lignende marmor er ogsaa ved Simadalsvatn; naar den ikke er
sprukken, har den værd.

Ved Lønvik paa Ytterøen er et omkring 50 m. mægtigt
marmorlag, som gaar tvers over øen. En del af denne marmor
er uren, en anden del er lys af farve og med tæt korn. Farven
er dels hvid, oftest med et graaligt eller blaaligt skjær, og dels
lys blaagraa; de forskjellige farver veksler, saa det vil være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free