- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
75

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI. 95

af is, der paa en tid har naaet ud til de ytterste skjær.
Disse mærker er skuringsstriber efter is, de flyttede blokke,
hvilende paa et underlag af anden bergart end den, hvoraf
stenen bestaar. Videre er, som mærker efter en isbedækning,
efterladt moræner• eller jøkelgjærder fra den tid, da isen ikke havde
saa stor udbredelse.

Skuringsstriberne efter is folger i det hele dalenes og
fjordenes retning; de skuringsmærker efter is, som iagttages i
dalene og fjordene, er de sidste mærker, som den smeltende is
efterlod sig, og det kan derfor ikke forundre, at deres retning er
helt bestemt af de fjordsider og dalsider, der begrændsede
bræerne; deres retning følger for en stor del de bøininger, som
dalene gjør. Ellers er hovedretningen i høiderne den samme
som den retning, hvori amtets høieste toppe aftager i hoide, eller
skuringsstribernes retning er i det hele vestlig.

Skuringsstriberne er undertiden særdeles dybe og tydelige,
som f. eks. i den steile fjeldvæg paa sydsiden af Salsvatn. Paa
Tinholmen ved Namsos er der vakre skuringsstriber.
Skuringsstriber er der i Grong helt op paa toppen af Heimdalshaugene, efter
Rekstad; de finere striber er udslettede ved forvitring; kun de
grovere furer staar igjen.

Skuringsmærker er der mangfoldige steder i Leka herred
saavel paa fjeldene som paa de laveste holmer.

Retningen af bevægelsen hos istidens bræer ér ofte ogsaa angivet
ved de saakaldte stodsider og læsider, idet smaa knauser
skraa-ner svagt mod den retning, hvorfra isen kom, og er brattere
paa læsider. Øer med stødsider faar da formen af hvalrygge,
eller de ligner halvdelen af æg, som er neddyppet i vand. De
smaa øer, Brandøen, Indre Gaasø, Ytre Gaasø og Hoøen i fjorden
udenfor Namsos, har stødsider mod øst. Paa nogle skjær i
Lyngenfjorden er stødsiderne mod syd, saa bevægelsen har gaaet mod
nord udefter fjorden.

Fremmede blokke, hvilende paa et underlag af en anden
sten-art end den, hvoraf blokkene bestaar, er ikke sjeldne i Nordre
Trondhjems amt ligesaalidt som andre steder i vort land. De
er vel kjendt af bonderne, der sine steder har gjort op sin
for-kla ring: Et af to, siger de om større fremmede blokke, enten
har den store sten ligget der fra skabelsen af, eller saa kunde
stenene flyde for syndefloden.

H. C. Sommerschild omtaler i 1797 fra Namdalen de løse,
flyttede blokke paa høie fjelde; han skriver:

’Paa de høie fjelde allerøverst oppe forefinder man hist og
her store og smaa runde kampestene at ligge ganske løse øverst
paa det bare fjeld. Atter et bevis paa klodens forandring; thi
hvorledes skulde vel saadanne store og, uden kanter, runde stene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free