Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
77
blokke findes ikke østenfor dette felt. Isens bevægelse har gaaet
vestover fra østkanten af gabbrofeltet.
Isens bevægelse har efter dette i Namdalen gaaet mod vest
lodret paa kystlinjen.
Blokkene af sandsten fra Sverige viser, at isens
bevægelse har været vestlig helt fra et stykke inde i Sverige, hvad
ogsaa de svenske geologer, som berort, antager for trakterne paa
ostsiden af rigsgrændsen. I Lierne er disse blokke hyppige og
større end længer vest.
Allerede i 1832 omtaler Keilhau fra sin reise i Jemteland,
at blokke er flyttede fra Jemteland vestover rigsgrændsen, og til
samme slutning kom Hørbi/e i 1855 i de af ham undersøgte egne
i Nordre og Søndre Trondhjems amt.
Af blokkene paa Frosta er der mange, som er komne fra
Jemteland.
Mægtigheden af liræerne under istiden i Namdalen har været
mindst 1000 m. efter Bekstad.
Vandreblokke forekommer paa det 1 160 m. høie fjeld
Heim-dalshaugene, som er et af de høieste fjelde i Namdalen.
Toppen af Heimdalshaugeue er skuret, og derhos er der
vandreblokke, mange saa store som huse. De fleste blokke bestaar
af samme bergart som fjeldet, nemlig gabbro, men desuden er
der ogsaa skifer, granit og en rod sandsten.
Efter disse skuringsmærker paa fjeldtoppene og
vandreblok-kene har isen havt en betydelig mægtighed, den har gaaet over
de høieste fjelde, og fra øst mod vest over Heimdalshaugene.
Nainsenelvens dal stiger f^ 73 m. ved Fiskem til 107 m.
ved Fjerdingen, eller høiden af^dalbunden paa vestsiden af
Heimdalshaugene kan sættes til 90 m., medens toppen af dette fjeld
naar op til 1 160 m. Dette forudsætter en mægtighed af isbræen
paa omtrent 1 000 m. ,
Omkring Salsvatn er fjeldene isskruet op til 500 ä 600 m. o. h.,
og dybden i Salsvatn naar 445 m., følgelig blir mægtigheden af
isen her mindst 1 032 m. Ved Vetrhusbotn gaar de høieste fjelde
op til 648 m., og fjordens største dybde er 265 m., hvad der
giver en mægtighed af mindst 913 m. Ved Namsenf jorden naar
de isskurede fjelde op til 675 m. o. h., og fjorden kort udenfor
Namsos har en dybde af 300 m., saa isens mægtighed her har
gaaet op til 975 m.
Moræner eller jøkelgjærder afsatte foran enden af bræerne er
ikke sjeldne.
En betydelig moræne er der ved Stenkjær; den er
gjennem-skaaret ved anlægget af Hell—Sunnan banen. Morænen er en
endemoræne, men den er afsat under vand, da landet stod lavere,
og morænen er lagdelt. Morænen optræder som en vold med nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
