Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
87
musling eller haneskjæl, ogsaa kaldt harpeskjæl, knivskjæl eller
langskjæl, strandsnegle o.s.v.
I de lerlag, hvori sjoskjællene ligger, findes nu og da ogsaa
rester af fiske:
Uer eller rødfisk er fundet i ler ved Ytterøen, sei og lodde er
fundet ved Stjørdalen præstegaard, haaising. ogsaa kaldt sandflyndre
og uægte tunge (liippoglossus limandoides) er fundet ved Dal i Grong,
orestenen af en brosme er funden ved Breifossen i Giltelven i
Namdalseidet (130 m. o. h.).
Disse sjøskjæl er ikke alene mærkværdige som beviser paa
en stedfunden stigning af landet, men de giver ogsaa oplysning
om det hav, hvori de levede. Plantelivet paa landjorden veksler
fra syd til nord, og det samme er tilfælde med sjoskjællene;
nogle skjæl 3-nder det kolde vand i ishavet, andre ynder et hav
som ved vore kyster, medens atter andre trives bedst i et
sydligere hav.
(Sjoskjællene kan efter den geografiske udbredelse deles i
ishavets skjæl, ogsaa kaldt de arktiske, i de nordlige skjæl, ogsaa
kaldt de boreale, og endelig i de mere sydlige skjæl, som ofte
kaldes de lusitanske; Lusitanien var i oldtiden navn paa en
land-strækning nogenlunde svarende til Portugal.
Men disse skjæl, ishavets skjæl, de nordlige og de sydlige,
er ikke adskilte med skarpe grændser; paa landjorden vokser
sydlig i landet ek og bøk, men de forsvinder længer nord, saa
kommer strækninger, hvor gran og furu raader, men ogsaa de
forsvinder langt mod nord, medens birken endnu kan vokse. Men
disse træers udbredelse er ikke altid skilt ved skarpe grændser,
og ligesaalidt er dette tilfælde med sjoskjællene.
Da derhos nogle sjøskjæl trives bedst paa større dybder,
andre paa grundere vand, kan man undertiden fra skjællene slutte
sig saa nogenlunde til den dybde, i hvilken skjællene har levet
Det viser sig da, at havet paa sine steder i Nordre
Trondhjems amt har naaet op til omkring 200 m. over den nuværende
vandstand. Havet paa hin tid var koldt med ishavsskjæl.
Senere, da landet var steget noget, blev havet mindre koldt,
omtrent som ved kysten af Nordland nu; da har strandsneglen
(litorina) indfundet sig paa kysten, og disse lag eller banker med
deres niveau kan kaldes strandsneglenes.
Senere følger under fortsat stigning af landet en tid, da
havet ved vore kyster havde en temperatur som nu omtrent.
Et sydligt skjæl, pholas, som kunde kaldes kniplingskjællet, har nu
indfundet sig.
Nu følger atter en tid under landets hævning, da luftens
sommertemperatur antages at have været varmere end nu, maaske
et par grader varmere. Denne høide med dens banker er opkaldt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
