- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
89

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

89

Af de sjoskjæl, som træffes hoit over havet, er de ældst,
som levede, da laudet laa dybest nedsænket. De ligger hoiest nu.

Ishavsskjællet (yoldia arctica) er fundet af .4. Hoel ved
Brei-fossen i Giltelven i Namdalseidet herred i ler 130 m. o. h. Ved
elven her gik der i 1903 et stort elvebrud, hvor ler og sand
blottedes paa’ en længde af 7—800 m. I dette elvebrud var der
ler, som indeholdt ishavsskjællet. Dette ler med ishavsskjæl,
yoldialer, er et graat kvikler; over dette ler laa et fast og
mørkeblaat ler med kuskjæl fcyprina), der hører til
strandsneglenes niveau.

I leret med ishavsskjæl fandtes 11 arter af sjoskjæl,
desuden fandtes ørestenen af en brosme i dette ler. Det er første
gang, at brosmen er fundet blandt sjøskjællene paa land.

De her ved Giltfossen i 130 m.s høide liggende sjoskjæl
hører til dem, der kan antages at have levet paa omtrent 60
favnes dybde, og efter dette skulde havet i denne egn engang
have staaet 190 m. høiere.

Sjoskjæl fra strandsnegletiden eller strandsneglehøiden
(litorina-viveauet). Yngre end leret med ishavsskjæl er de skjælbanker
og lerlag, som har sjøskjæl med nordlige former, der hører
hjemme i et hav, som ikke er saa koldt som ishavsskjællets. Dette
niveau er her kaldt strandsneglenes niveau. I den ovennævnte
skjælbanke ved Breifossen i Giltelven i Namdalseidet, 130 m. o. h.,
ligger der over leret med ishavsskjællet et 10—12 m. mægtigt
lerlag med sjoskjæl fra grundt vand og tilhørende en mildere
tid. Der er fundet 19 slags sjøskjæl, kamskjæl, blaaskjæl,
oskjæl, hjerteskjæl, kuskjæl, sandskjæl, boremuslinger o. fl. Disse
dyr lever paa omtrent 20 m.s dybde og skulde svare til en
strandlinje paa ca. 150 m. eller være afsat paa en tid, da landet
her laa 150 m. lavere.

Ingen af arterne horer hjemme i et rrfeget koldt hav.
Dyrelivet her har et helt andet præg end det underliggende
ishavsier; i dette sidste er der dyr, som nu hører hjemme paa
Spitsbergen; i det overliggende ler er der skjæl, der nu lever
ved kysten af Nordland; der har vistnok gaaet en lang tid hen
mellem afsætningen af de to ler. Dyrelivet i den yngste af
disse skjælbanker svarer til dyrelivet i banker, som paa
Østlandet ved Kristiania ligger i en høide af 130—175 m. o. h.

Der er en hel del lerlag, som er samtidige med eller noget
yngre end skjælbanken ved Breifoss paa Namdalseidet; saaledes ler
ved Sellæg, Overhallen, 20 ni. o. h., i en elvemæl ved Namsens
høire bred.

Her er to slags ler, lavest et næsten graablaat, næsten
stenfrit ler, og derover et sortblaat ler. I det graa ler er kun
faa fossiler, i det sortblaa ler mange. Skjællene i det graa ler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free