- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
103

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LERFALD, ELVEBRUD OG UDVASKNINGER I I.Eli. 103

mægtige lag af ler i form af terrasser eller gamle ører, som
ovenfor omtalt. Senere, da landet steg, kom disse ører til at
danne terrasser, igjennem hvilke elvene banede sig vei,
ødelæggende de gamle ører, som de selv i ældre tid har lagt op.
Paa mange steder er, saaledes som boringer viser, leret paa dybet
mægtigt og blødt, og det kan komme i bevægelse og flyde ud, og
da fremkommer lerfald, hvilke, naar de er store, hører til de
skrækkelige naturbegivenheder, ligeoverfor hvilke menneskene staar
saagodt som hjælpeløse.

Særlig Værdalen og Stjørdalen med Guldalen i Sondre
Trondhjems amt liar været udsat for lerfald.

Allerede langt tilbage i tiden er den af ler bestaaende
undergrund gledet ud, eiendom me er ødelagte og mennesker omkomne.
En forfærdelig begivenhed var skredet i 1893 i Værdalen,
hvorved flere af dalførets bedste gaarde førtes bort af en flydende
lermasse, og hvorved ikke mindre end 112 mennesker omkom.

De egentlige lerfald, de store fald, jordfald, hlaup, lop, som
de kaldes, gaar kun der, hvor ler danner undergrunden, og hvor
■denne er flydende eller svømmende og faar anledning til at flyde.

I)o almindelige aarsager til lerfald. Leret i det
trondhjemske ser ud som almindeligt ler; men i fugtig tilstand bliver
meget af leret her et kvikler, det vil sige, det bliver, som det
var flydende, hvis det bevæges. En klump af det tilsyneladende
faste, noget fugtige ler kan være saa fast, at den kan tildannes
til en terning. Lægges sligt ler paa en kjærre og kjøres, saa
bliver det ved bevægelsen under kjøringen seigt og flydende og
danner en klat.

Tørt er leret haardt og noksaa fast. Lægges et stykke af
dette ler i vand, saa opsuger det temmelig begjærlig en del af
dette vand, udvider sig med omtrent tre tiendedele og
sønderfalder saa til en seigt slimet masse. Sættes der 18 pct. vand til
det lufttørrede ler, er det allerede tyktflydende, og ved
tilsætning af mere vand faar det konsistens som en suppe og flyder.
Hvis man rører med en stang i det tyktflydende ler, bliver det
mere og mere letflydende og let bevægeligt. Det lufttørrede ler
har en egenvægt af 2.00; tilsættes 18 pct. vand, er egenvægten
af den seigtflydende masse 1.85.

Det med vand fugtede ler er seigt, men rører man i det,
bliver det, som berørt, letflydende. Det gaar for sig paa den
maade, at de bitte smaa dele, hvoraf leret bestaar, kommer, naar
man rører i det, til at suspenderes i eller til at svæve i sit eget
vand, og da bliver leret som et flydende legeme. Det samme
sker, hvis saadant ler rystes under kjøring.

Meget paafaldende var dette i leret i Værdalen efter det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free