- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
108

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(108

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

udbredelse. I den sydligste og vestligste del af landet, fra
Skiens-fjorden og helt rundt kysten i alle fjordene helt til
Trondhjemsfjorden, hører lerfald til sjeldenhederne, ja der er, saavidt vides,
paa hele denne lange strækning kun ét egentligt lerfald, nemlig
det, som gik ved juletider 1885 ved gaardene Aak, Holse og
Sogge ved Rauma i Grytten i Romsdalen, men ellers er der ikke
lerfald i Nedenes amt, Lister og Mandals amt, de bergenhusiske
amter og Romsdals amt. Vistnok forekommer ler paa mange
steder i disse egne, navnlig i terrasser, og betingelserne for
lerfald mangler neppe helt paa mange steder i fjordene; men de
talrigste og betydeligste ældre og yngre lerfald finder vi i begge
de trondhjemske amter, i Akershus amt samt i Smaalenene og
tildels i Jarlsberg og Larviks amt, og de optræder her dels i
forholdsvis flade landstrækninger, dels i aabne dalforer.

Denne udbredelse af lerfaldene igjen staar, som for berørt,
i det hele i forbindelse med udbredelsen af de bergarter, som
ved afskavning og smuldring let giver ler, og da et ler, som ved
blanding med vand bliver svømmende. Nu giver vistnok de fleste
bergarter ved sin forvitring ler, men i de trondhjemske bygder
og dalfører har grønne skifere, glindsende skifere,
lerglimmer-skifer og andre skifere stor udbredelse, og giver et ler, der særlig
har de omtalte farlige egenskaber.

I det sydøstlige Norge s37nes de der udbredte siluriske
lerskifere, skalberg, at have givet fortidens elve en rig forsyning
med ler, der nu ligger udbredt over store dele af Akershus,
Smaalenene og Jarlsberg og Larviks amter, og særlig i Akershus amt
har der gaaet ikke faa lerfald.

Da store lerfald forudsætter tilstedeværelsen af mægtigt ler,
saa er deres udbredelse indskrænket til de dele af landet, hvor
ler forekommer i større mængder. Nu er der ikke store lerfelter
hos os i betydelig høide over havet; den gamle grændse for en
høiere havstand gaar hos os ikke op over 200 m. o. h., og ofte
ikke saa høit, og derfor ligger alle lerfald hos os lavere end
200 m. o. h. og oftest meget lavere. Alle de høiere liggende dele
af vort land er, saavidt vides, helt forskaanede for denne
landeplage.

Imidlertid er det netop i de af ler bestaaende, lavt liggende
dele af landet, at bebygningen er forholdsvis tæt, og der er
derfor forholdsvis faa større lerfald, som ikke foraarsager ødelæggelse
af dyrket land eller gaarde og tab af menneskeliv.

Lerfaldenes form er forskjellig, men i det hele kan det siges,
at de har en tendens til at antage formen af en skaal eller et
trug med elliptisk tversnit; den aabning, hvorigjennem lermasserne
søger ud mod elven eller imod dalføret, er i regelen mindre i
tversnit end de midtre dele af lerfaldet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free