Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LERFALD, ELVEBRUD OG UDVASKNINGER I I.Eli. 109
Ældre lerfald. Lerfald er geologisk talt særdeles hyppige og
almindelige fænomener; der gaar i vort land sikkerlig mindst
30 lerfald i aarhundredet; de mindre fald glemmes efterhaanden,
de steile lervægge og de skarpe kanter udviskes i tidernes løb,
og det hele vokser til med skog, krat og græs, saa at det ofte
efter halvhundrede aars forløb er vanskeligt at faa oplysninger
om lerfaldets alder og forløb. Ofte er der ikke andre minder
om jordfald, som har gaaet i historisk tid, end en fordybning i
terrænet, der ved sin skaalform røber et gammelt lerfald, eller
begivenheden kan være opbevaret derved, at vedkommende gaard
i gammel tid har faaet navn af lerfald, jordfald, laup.
Navne som Leirfald, Landfald, Faldet, Laup er oftest givet
gaarde, nær hvilke der er gaaet slige skred, og hvis deslige navne
nævnes i gammel tid, kan vi slutte, at lerfaldet er gammelt,
ældre end den tid, da gaardnavnet første gang nævnes.
Gaarden Leirfald i Hegre herred hed i gammel tid Leirfallar,
og nævnes med dette navn allerede omkring aar 1200; saaledes
kaldes den i Diplomatarium Norvegicum XIII, 1 «a Læirfallum»
og hos Aslak Bolt «a Leirfallum». Da denne gaard allerede i
1200 bar navnet Leirfallar, viser dette, at her allerede før aar
1200 er gaaet et lerfald.
Gaarden Leirfald i Værdalen nævnes med dette navn hos
Aslak Bolt, «af Leirfallom», saa her har været et lerfald før
1430—40, da Aslak Bolts jordebog blev skrevet.
Aslak Bolt nævner ogsaa en gaard Laup i Værnes skibrede,
som nu ikke kjendes. Mulig er det det nuværende Kyllolaup i
Hegre.
Laup er ogsaa navn paa en gaard i For sogn i Stod, og
den kaldtes med dette navn i jordebøger mellem 1514 og 1521.
Aarfald heder en gaard paa Inderøen, og den nævnes i 1590,
men er vistnok ældre, med gammelt navn Årfall. Her har
vistnok et lerfald gaaet ud i en bæk.
Gaarden Landfald i Værdalen nævnes med dette navn i 1559.
I Vemundvik herred er der en gaard, som heder
Landfald-viken, men denne gaards ælde kjendes ikke.
I Fiatanger er der en gaard Faldet, der vel hentyder til et
fald, enten det nu har været et lerfald, jordfald eller skred.
Lerfald var sikkerlig ligesaa hyppige før som nu, om end
det største kjendte lerfald er gaaet i vor tid i Værdalen i 1893.
Sikkerlig gaar der, som nævnt, gjennemsnitlig 30 lerfald i
aarhundredet hos os, hvis vi regner med dem indtil 10 maal, og
de mange skaalformede fordybninger efter gamle lerfald i det
trondhjemske Oj| paa Romerike viser, at de kan kaldes noksaa
almindelige natuforeteelser.
Her skal først omtales faldene i Stjørdalen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
