Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(120
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Under denne var lermassen fastere; boret naaede en dybde af
89 m. i den samme lermasse uden at naa fast fjeld. Under
Uglen ligger altsaa en 23 m. dyb flydende lersuppe; hvis den flk
udløb, vilde hele den store terrasse, hvorpaa Uglen ligger, synke.
Leret ligger dog saa dybt, at det ikke kan finde udløb udad
mod det gamle skred og heller ikke mod nogen anden kant,
saalænge terrænforholdene er som de nu er. Flj’dende ler, som
under Uglen, har der vistnok været paa flere steder i Follodalen.
Men her har de flydende masser ligget høiere.
Et borhul, 150 m. fra nærmeste skredkant mod øst og 575 m.
ret nord for borhullet i gaardsrummet paa Uglen viste först 1 m.
dyb myr, saa 2.20 m. fin sand og ellers saa blødt ler, at boret
sank ved sin egen vægt til en dybde af 49.82 m. Herunder
fandtes et gruslag som ved Mo, og i en dybde af 52.82 m. fast fjeld.
Høist sandsynligt er der blødt ler under hele den store myr
sydøst for Økstad.
Paa skredets østside er boret ved gaarden Faaren, som er
en af de største eiendomme i Værdalen; den stod i 1894 ubeboet
af frygt for, at skredet skulde strække sig videre mod øst. Østre
kant af dette skred var blot 230 m. fra bygningerne. 209 m.
fra denne kant af skredet blev boret til en dybde af 53 m. Her
er først «mo» og fast blaaler 9 m., derunder 9.58 m. ganske blødt
ler, senere vekslede lag af fast og mere og mindre blødt ler til
en dybde af 53 m., hvor der er grovt grus, neppe mere end 1 m.
mægtigt, som ligger umiddelbart paa fjeldgrunden.
Disse boringer saavel som andre boringer i Værdalen viser,
at der i terrasselandet i Værdalen paa mange steder ligger ler,
som er blødt. Det vand, som har udblødt leret kan dels komme
fra bække og myrer i dagen, men boringerne viser ogsaa, at der
mellem lerlagene kan ligge sandlag eller aurlag, der slipper
vandet igjennem, og ligesaa er der ofte mellem det faste fjeld
og lerlagene aurlag eller gruslag, der er vandførende.
Ved boringerne i Værdalen har man nemlig flere steder stødt
paa vandførende lag og vandaarer mellem lerlagene. Saaledes i
selve Værdalsraset, 750 m. østsydøst for Uglen præstegaard, var
der i en dybde af 75.70 m. i et 0.5 m. mægtigt lag af sand og fin
grus en vandaare, som steg op i rørene til 10 m. over overfladen,
og som rimeligvis vilde have steget endnu høiere, om man havde
tilsat flere rør.
Fra deslige vandførende sandlag kan leret udblødes baade
opad og ned.
Derhos kan leret udblødes ved det vand, som gaar gjennem
terrassernes sand.
I Uglen præstegaard fandtes ved den nævnte boring i 1894:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
