Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LERFALD, ELVEBRUD OG UDVASKNINGER I I.Eli. 123
overfladen af en størknet lavastrøm, snart overfladen af en isbræ.
Den suppeagtige konsistens synes at have været gjennemgaaende
i lermassen. Paa en strækning af bruddet stod en del af den
udgledne præstegaardsskog, dels med opretstaaende stammer, dels
med heldende og omkastede træer, og disse levninger af skogen,
der fortsatte langt nedover, viser bedst, hvorledes skogen, staaende
paa roden med den underliggende sandbund, er flødet ned
gjennem skredet og videre ned i hoveddalen.
Der stod igjen ude i bruddet, som en <ø», en del af bunden
i den dal, hvori Follobækken havde gaaet, medens det høiere
terræn paa begge sider var udgledet.
Væggenes eller mælernes høide var forskjellig, fra 5 til 35 in.,
og bestod paa vestsiden af skredet ved Uglen mest af aur og
sand, indtil 15 m. mægtig.
I syd, ost og nordøst var mest ler i væggene, og de havde
forskjellig høide. Høie var de ved Gjermstad, hvor skredet i det
hele havde et forrevet udseende.
Paa nordsiden støder en del af den store Præstegaardsmyr
til skredet.
Over store dele af skredets bund flk man en god oversigt
fra den gamle kjørevei paa terrasserne fra Stiklestad til Uglen,
der hvor denne er afbrudt ved skredet.
Udsigten til de østligere dele var her dog for en del stængt
af det øformede, bratmælede landstykke i skredbunden, den del
af Follobækkens gamle dalføre, som stod igjen efter udglidningen.
Før planter spirede frem paa de omgivende flader, var denne
ø» med sin græsbund og sit orekrat som en oase i lerørkeuen.
Nordøstlig for Uglen var der i skredets bund hauge, toppe
og rygge, østligst var der ler, længst i vest nærmere Uglen mest
grus. Særlig ud for Gjermstad var lermasserne mægtige med vilde
former.
Sydligere i skredet er bunden fladere. Langs vestmælen var
der et ca. 150 m. bredt belte, hvor bunden var ujevn med mindre
forhøininger af aur.
Østenfor dette aurbelte bestaar bunden mest af sandblandet
ler, er jevnere og gaar over i en flad lerstrækuing langs det
øformede jordstykke og söndenfor dette.
Østenfor «øen» er bunden for det meste en eneste stor
lerslette, som i nord begrændses af lertoppene ved Gjermstad og i
vest af lerhauge langs «øen». De midtre og største partier af
skredbunden bestaar saaledes af ler og danner en fladere slette,
som i øst, syd og vest omgiver det gjenstaaende landstykke.
Senere indtraadte mindre udglidninger, og bruddets bratte
sider har faaet en mindre skraaning.
Skredets grændser var en uregelmæssig bugtet linje, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
