- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
124

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124

NOK DUK TRONDHJEMS AMT.

begynder lidt vest for Follobækkens udløb, gaar videre nordover
over gaardene Mos og Uglens (præstegaardens) marker, idet den
afskjærer landeveien fra Stiklestad til Vuku ca. 300 m. øst for
bj-gningerne paa Uglen gaard, derfra er en bugt op mod en større
myrstrækning et stykke nord for den nu ødelagte landevei;
herfra bøier grændsen østover i en bue med skarp bøining til lige
under husene paa Øvre Gj erm stad; videre gaar grændsen mod
sydsydøst til øst for gaarden Rognhaug, gaar saa i vestlig
retning henimod skredporten med hovedretning mod vest.

Skredet har sin største dimension 2.7 km. i retning
vestnordvest til østsydøst fra den afskaarne landevei paa Uglens grund
til noget syd for landeveien ved gaarden Faaren; den største
afstand fra nordranden til udløbet ved Follobækkens rende,
omtrent lodret paa den foregaaende retning, er nær 2 km. Selve
udløbet, «skredporten», i den ytre del af Follodalen er neppe
mere end 400 m. i bredde fra vest til øst.

Lerfaldet i Værdalen er vistnok det største kjendte lerfald
i historisk tid. Maaske var lerfaldet i Guldalen i 1345, som
omtalt, ligestort, og ialfald omkom der flere folk dengang; dette
lerfald ligger os saa fjernt, og sporene efter samme er nit saa
udviskede, at en beregning bliver høist usikker; de udgledne
lermasser har her vistnok været mindre end i Værdalen, men i
Guldalen har de opdæmmede vandmasser, der brød løs, været større.

Intet af de andre frfld i historisk tid naar Værdalsfaldet i
størrelse. Tillerfaldet i 1816 angives til 550 maal eller dekare
udgledet land, hvilket tal vistnok er for stort. Frøianfaldet i
1893 angives til 200 maal udgledet land med kubikindhold 3Va
mill. m.3 Holumfaldet i 1883 120 maal og 1 til l1/« mill- m.3,
Borregaard 1702 var 79 maal og 1.2 mill. m.3, ved Haugau og
Bjør-stad i Vuku 1894 var lerfaldet 92 maal og kubikindholdet 1.38
mill. m.3, Lørenfaldet i 1794 er anslaaet til 5.8 mill. m.%
Thesen-faldet i 1795 er 250 maal. Som «store fald» maa efter dette
betegnes fald, hvor 100 maal jord gaar ud, og hvor
kubikindholdet er 1 mill. m.3 og mere, men forøvrig staar den
ødelæggelse, som lerfaldene foraarsager, selvfølgelig ikke altid i
forhold til lerfaldenes størrelse.

Flere af de angivne arealer og kubikindhold af lerfaldene er
skjonsmæssige.

Ovenfor er omtalt det udgledne land, nu skal omtales det
af ler oversvømmede land. De udgledne masser førtes ned
efter Værdalselvens leie paa en længde af vel 6 km. langs
dalbunden. Elven opdæmmedes og dalbunden oversvømmedes
langt op gjennem Vukudalen helt til gaarden Grundan i ret linje
8 km. Elveleiet nedenfor opdæmningen laa en tid efter skredet
ganske tørt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free