Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(140
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
ningsemner. Paa mineralske plantenæringsstoffe er jorden
taale-lig rig.
Fosforsyremængden varierer efter en række analyser af
Werenskiold, men udgjorde i middeltal 0.14 pct.
En jord er meget rig paa fosforsyre, naar den indeholder
0.2 pct. fosforsyre. Den er rig, naar den indeholder 0.1 til 0.2 pct.;
middels rig, naar den indeholder 0.1 til 0.05 pct., og fattig, naar
den indeholder mindre end 0.05 pct. Kalimængden sees at variere
fra 0.026 op til 0.372 og kalken fra 0.228 og til 3.252.
Middeltallet af 16 prover fra lerfaldet gav:
Middeltal af alle
16 prøver.
Kalk......... 1.207 pct.
Fosforsyre........0.143 »
Kali......... 0.204 »
Værdalsjorden er saaledes rig paa mineralske
plantenæringsstoffe, men den mangler muld og kvælstof, ytrede
landbrugs-kemiker Werenskiold.
Muld er en nodvendig bestanddel af dyrket jord. Men man
kan jo hjælpe sig med lidet muld, naar man vil bearbeide jorden
og indskrænke sig til planter, som er nøisomme i den henseende,
f. eks. bælgplanter samt af skogtræer furu og birk.
Bælgplanterne har evne til at hjælpe sig med et lidet
jord-forraad af kvælstofforbindelser. I jord, som nogen tid har baaret
slige planter, findes der bakteriearter, som trænger ind i deres
rødder; der dannes smaa knolder, og naar bælgplanters rodder er
besat med disse, greier de sig med luftens frie kvælstof. De har
t.ykke og kvælstofrige rødder, som beriger jorden med kvælstof,
saa den bliver skikket til voksested for andre planter.
Forsøg med kulturplanter blev ikke foretaget; derimod blev
skredet meget snart benyttet som beitesmark, saa at
plantevæksten snarere hindredes end befordredes.
En almindelig betragtning maatte imidlertid vise, at dette
land vilde blive kulturland igjen. Der er gaaet talrige skred i
Værdalen og den bygd, hvis ødelægggelse vakte den store sorg,
byggede i virkeligheden for en meget stor del paa skredland.
Det var følgelig kun et spørgsmaal om tid, men tiden vilde blive
desto kortere, jo mere man hjalp til.
Trods de betydelige midler, som blev givet til Værdalens
gjenreisning, blev der ikke af det offentlige gjort noget forsøg
for at faa vide, hvilke kulturplanter der kunde vokse paa skredet.
Som senere omtalt blev der foretaget betydelige afgrøftningsarbeider
af kanalvæsenet, men forøvrigt tik planterne hjælpe sig selv med
at dække skredet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
