Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LERFALD, ELVEBRUD OG UDVASKNINGER I I.Eli. 141
Hvorledes planterne saaede sig selv fra siderne og fra flak
af mark, som fulgte med paa skredet, er undersøgt af amanuensis
Thekla Resvoll i 1898 og 1902, og resultatet af disse undersøgelser
skal gjengives her.
Først omtales planterne i selve skredet, og da særskilt
planterne paa gruset eller auren og paa leret, videre sumpplanterne,
derefter paa det af de udgledne masser oversvømmede land.
Den udgledne terrasse var paa overfladen dækket af en
plantevækst. Det, som gled ud, var dyrkede marker, agre og
enge, som tilhørte de mange gaarde. Langs Follobækkens dalføre
var der, især i dens sydlige del, løvkrat, mest af or. I nord var
der myr og noget skog, og vestranden var dækket af granskog.
Al denne plantevækst forsvandt ikke helt ved skredet, men
gjenfandtes spredt saa godt som overalt paa den nye jordbund.
Da det opblødte ler gled ud under de overliggende lag,
revnede disse op paa kryds og tvers, og flodedes i større og
mindre dele nedover paa lerstrommeu. Mesteparten forsvandt
vistnok, men ikke lidet blev liggende igjen som spredte flak
baade paa skredbunden og paa det overdækkede land.
Paa skredbunden var flakene ujevnt fordelt; de var talrigst
langs bredderne, hvor lerstrømmens hastighed vistnok var mindst;
ved sydmælen var de især stuvet sammen i større mængder, og
i nordvest var en del af gaarden Uglens skog blevet hængende
igjen i kanten, idet bunden sank, ligesom ogsaa en del
løvskog var gledet ned i nord. De større træer, som var at
se enkeltvis hist og her paa skredbunden, var fra den gamle
overflade.
Paa flakene vokste dels skog- eller myrplanter, dels planter
fra dyrkede marker og enge.
Efter jordbundens beskaffenhed syntes denne ikke at være
særlig skikket for ny plantevækst.
I den allerførste tid efter raset saa egnen ogsaa helt trøstesløs
ud. Det varede dog ikke længe, før de graa flader begyndte at
grønnes, skjønt intet blev gjort for at hjælpe til. Allerede i
1898, knn 5 aar efter ulykken, var der et planteliv, som
forholdsvis tællede ikke saa faa arter, og paa sine steder var temmelig
mange planter, omend arterne var faa.
Arterne var i det hele fordelt efter jordbundens forskjellige
beskaffenhed. Skredbunden seet oppe fra den afbrudte vei ved
Uglen viste et farveskjær, bestemt paa sine steder af jordartens
farve og paa andre af planternes mængde. I de nordlige dele
af skredet med den ujevne bund var store dele graa at se til,
saaledes de høie toppe og ialfald de øverste dele af ryggene og
haugene. Lavere nede var der grønt af hestehovens mægtige
bevoksninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
