Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(142
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Langs vestmælen var den graabrune farve af gruset eller
auren mest fremtrædende, idet plantevæksten her var særdeles
spredt og glissen. Men længere ude, langs Follobækkens nve leie,
hvor bunden var sandblandet ler, var der et belte, som ved frisk
farve ståk af mod omgivelserne og virkede oplivende i
landskabet. Her var det akersnelden (equisetum arvense), som
dannede et rigt og tæt dække.
Men bagenfor igjen blev farven atter mere graa, idet
lerbunden skinnede gjennem den temmelig aabne plantevækst.
Dette var paa lerstrækningen langs det gjenstaaende
land-stykke.
Plantevæksten var saaledes forskjellig efter jordbunden,
eftersom denne var aur eller ler.
Planter paa auren eller gruset. Paa skredbunden, hvor der
laa aur, var der mange rester af den gamle plantevækst, særlig
i nord.
De nye planter, som var vokset frem her, viste sig fattige
paa arter, og de var ikke talrige. Naar de planter, som var
knyttet til de mange pytter og smaadamme, ikke regnes med,
var der ikke mere end 32 arter paa gruset.
De fleste voksede spredt; kun faa havde formaaet at danne
tættere samlinger. Af træer og buske var der kun hist og her med
lange mellemrum enkelte skud af gran, ener. birk, asp, vidje, og
ligesaa var det med urterne, naar undtages hestehoven, og
tildels tyttebær, krækling og linnæa. Paa nogle steder i den
nordlige del af dette belte, især i strøget omtrent ud for gaarden
Uglen, havde tyttebærplanten spredt sig temmelig rigt og
dannede endog et tæt dække over grunden. Bær var der i mængder
paa denne plante og de var ganske usædvanlig store. Linnæa
voksede ogsaa i større mængde i nærheden og sendte fine, lange
grene rigt henover gruset. Ligeledes var der krækling her og
der i tættere samlinger.
Grusbeltet var som nævnt ujevnt i bunden, hauge og
fordybninger vekslede. Mange hauge var helt uden planter, og paa
andre var der ikke flere, end at man skulde kunnet tælle de
enkelte. Paa hangene var det mest nyse-ryllik (achillea ptarmica),
smyle-bunke (aira flexuosa) og hestehov (tussilago farfara).
Hestehoven voksede helst paa de lavere dele af forhøjningerne og var
allerhyppigst at se i fordybningerne, hvor den tildels dannede en
tæt bevoksning. Akersnelde (equisetum arvense) var ikke saa
almindelig i dette belte, men fandtes helst, livor bunden var
fugtigere.
Hvor gruset var finere, mere sandblandet, var der vokset
endel moser. Baade paa haugene og paa den fladere bund mellem
disse var der saaledes hist og her spredtstaaende, vel adskilte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
