Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(144
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
bunke (aira flexuosa). Rodsvingel (festuca rubra) var temmelig
almindelig, ligesaa smaasyre (rumex aretosella), tunggræs (polygonum
aviculare), arve (cerastium vulgalum), myr-mjølke (epilobium palustre)
og uyseryllik (achillea ptarmica). Meget almindelig var derhos
hestehov (tussilago far/ara\).
En mose (marchantia polynwrpha) var meget almindelig og
dannede paa enkelte steder tætte dækker over grunden.
Her var saaledes et ganske betragteligt antal arter paa denne
jordstrækning, større end noget andet sted paa skredbunden af
samme størrelse. Hertil kommer, at akershelden optraadte med
en stor mængde individer.
Paa de store lerhauge og rygge i nord har hestehoven
fundet udmærket grund, og her har den spredt sig som intetsteds
ellers. Med sine rigt forgrenede og lange underjordiske dele har
den gjennemkrydset leret og erobret stykke for stykke for sine
grove, dækkende skud. Den har taget de lavere forhøininger i
besiddelse, ligesom ogsaa de fladere partier mellem disse for en
stor del var optaget Allerede i 1898 var denne plantes erobriug
af pladsen langt fremskreden. I 1902 maatte den siges at være
omtrent fuldbyrdet. I almindelighed voksede den saa tæt, at
dens blade skjulte grunden, og de faa planter, som den gav
plads blandt sine skud, ståk ligesom rent umotiveret op fra det
jevnhøie dække.
Af planterne her kunde akersnelden paa nogle steder være
rigelig tilstede blandet ind i hestehovplanterne. Og den kunde
være omtrent eneraadende. Dette var tilfældet, hvor grunden
var fugtig, saaledes i endel forsænkninger. De svære lermasser
ved Gjermstad var ubevoksede i 1898.
De høie mæler, som omgav skredet, var dels med, dels uden
vegetation. I almindelighed var de bevoksede overveiende med
hestehov i sin nedre del, medens den øvre del var nøgen. Dette
var tilfældet med mælerne over store partier i nord, samt i ost
og syd. Var mælerne ikke altfor bratte, var der gjerne gledet
ned fra oven tuer, buske og træer; saaledes var der paa mælerne
i syd ved skredporten gledet ned ikke saa lidet or og tildels
ogsaa gran, og paa vestmælen var der ogsaa endel nedraset
vegetation. Paa det øformede landstykke var mælerne ogsaa
bevoksede, væsentlig med hestehov, kun den øverste, hratteste
del var uden nævneværdig vegetation. Sammen med hestehov
var der ofte ogsaa noget akersnelde.
Vand- og sumpplanterne. Hist og her var der over hele
arealet mindre pytter og damme. De var talrige i grusbeltet,
hvor bunden var mere ujevn. Paa det fladere land var der endel
smaatjern. I den nedre del af grusbeltet laa en række laugs et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
