Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LERFALD, ELVEBRUD OG UDVASKNINGER I I.Eli. 147
vikke (vina craeea), smaa-klokke (campanula rotundifolia),
nyse-ryllik (achillea jitarmica), hestehov (tussilago farfara) samt graaor
(alnus incana). Desuden af græsarter: eng-hvein (agrostis alba og
vulgaris), sump-rævehale (alopecurus genirulatusj, eng-kjerte (phleum
pratense), sølvbunke (aira cæspitosa) og kveke (tri ti cum repens).
Samtlige arter var særdeles almindelige overalt paa hele
feltet. Dog var det kun to af dem, hestehov og akersnelde,
som sluttede sig sammen til tættere bevoksninger. Disse to
var udbredt over hele arealet og dannede paa de fleste steder
en slags bundvegetation, oftest hver for sig, men ogsaa i
fællesskab. Ingen af de øvrige kunde nogensteds siges at beherske
gruuden med tætte samlinger. ’ Til de arter, som havde størst
udbredelse kan ogsaa regnes rød-svingel (festuca rubra), som
fandtes i 8 omraader og kun manglede i 1.
Det overveiende flertal af de 101 planter er fleraarige, kun
et mindre antal, ialt 20, er en- og to aarige, og disse havde paa
faa undtagelser nær en meget ringe udbredelse.
De nye planter paa det overdækkede areal stammede for en
væsentlig del fra de nærmest tilstødende egne. En
sammenligning mellem planterne paa selve leret og lerets nærmeste
omgivelser viser dette.
Mellem gaardene Haga og Lyng var det mest dyrkede
marker, agre og enge langs lerfladen; omtrent fra Lyng af og til
Hegstad er der et orekrat langs leret, og bagenfor dette
granskog. Mellem Hegstad og Bjartnes var der ogsaa endel or,
tildels blandet med rogn, og bagenfor laa Ekles og Bjartnes’s
slaat-enge og agre. Fra sidstnævnte gaard og nedover til lerets
ende stødte der mest dyrkede marker lige til leret.
Af de nye planter var der paa leret en stor del
ugræsplanter af dem, som er almindelige overalt paa dyrkede marker,
dernæst ikke faa engplanter, endel krat- og skogvækste’r, det vil
sige planter, som hørte hjemme paa de nævnte tilstødende
lokaliteter. I det hele taget var der af samtlige nye planter
kun faa, som ikke saaes at vokse i de allernærmeste omgivelser.
Dog følger ikke heraf, at alle planter er spredt eller saaet
fra bredderne. Af flak, som under udglidningen var naaet ned i
dalen, flødet paa lerstrømmen, var der ikke saa faa, og i
almindelighed var de temmelig jevnt fordelt. Paa de fleste af
disse flak voksede der engplanter, paa andre skogplanter og paa
atter andre, dog kun paa faa, myrvækster. Naar undtages disse
sidste, var der paa flakene planter af samme art som paa de
tilgrændsende bredder. Spredningen fra flakene har været ganske
betydelig, hvilket den forholdsvis store og jevne udbredelse af
flere planter, f. eks. græsarterne, viste.
I det inderste belte langs elven var der en del flak, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
