Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(148
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
planter tydelig stammede helt fra den udgledne del af
præste-gaardsmyren i skredets nordlige parti. Nogle af deres planter
havde spredt sig paa den omliggende jordbund, dog kun i ringe
mængde.
Der har saaledes været to kilder for plantespredningen paa det
overdækkede land. Den ene var de tilgrændsende bredder, den
anden de mange rester af den udgledne terrasseoverflade. Der
er, efter de ovenfor anforte undersøgelser af amanuensis Thekla
Besvoll, ikke iagttaget en eneste art, som ikke tillige fandtes
i de allernærmeste omgivelser eller paa flakene ude paa lerfladen.
1 den første tid efter raset var der i tørt og vindigt eller
stormfuldt veir en generende sandflugt. 1 1900 var denne
indskrænket til de sandige elveører, der hvor elven ved udgravning
til siderne skabte sig nyt leie. De øvrige strækninger var da
bedækket af plantevækst, vistnok af forskjellig tæthed og af
simpelt slags, som hestehov og akersnelde, men dog af den
beskaffenhed, at beitning foregik i udstrakt grad paa de
overslatn-mede strækninger.
Imidlertid viste det sig snart, allerede efter faa aar, at der
paa skredet voksede frem paa mange steder de nævnte planter,
vistnok mest ugræsjilanter, men landet benyttedes til
havnegang og flk værdi. i
Da det viste sig, at det udgledne land, som tilhørte staten,
flk værdi; uaar undtages den egentlige skredgrnbe eller
ras-grube, ønskede indbyggerne at faa igjen det land, de havde
af-staaet som værdiløst.
Nogle steder paa skredet holder nu paa at skogbinde sig.
Ved Fæby saar oren sig selv paa det oversvømmede land. Gaar
man fra Kaalen mod nord i retning af Stiklestad kirke, passerer
man erteagre og slaatteeug og desuden græsbevokset land, der er
indhegnet til beitesland. Hele den strækning, som efter skredet
laa som en haabløs ørken med haarde lerklumper store som
huse, er nu en stor flad grøn slette, hvor det hele er udjevnet,
og store strækninger er flade som et stuegulv.
Nogen planmæssig opdyrkning af de oversvømmede arealer
kunde ikke foretages, før kanalvæsenet havde skaffet afløb for
alle større vandansamlinger og bækkefar, saaledes at de fleste
strækninger var tørlagt. Dyrkning blev ikke forsøgt forend 3—4
aar efter lerfaldet. Da begyndte de omboende delvis med
høstpløining, og om vaaren med 2 å 3 gange harving.
Derefter saaedes erter med en ganske let nedharving. Hviderter
og graaerter vokser lige godt og svarer sig godt de 3—4 første
aar uden gjødsling. Derefter gives tilstrækkelig naturlig gjødsel
til poteter 1 aar, derefter saaes bj-g eller havre 1 aar, og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
