Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LERKALD, ELVEBRUD OG UDVASKNINGER I LER. 163
Ved denne undergravning af siderne blev det smale
elveleie atter bredere, den var stadig omgivet af steile graa lervægge,
og man kunde ikke uden risiko nærme sig de steile lerbredder.
Paa lange strækninger gik elveleiet ret ned i leret som en
canon.
Som eksempel paa, hvor hurtig elven sænkede sig, og hvor
hurtig den under dette arbeide smalnede af, kan anføres følgende.
Den 26de juni 1894 kl. 7 eftermiddag havde elven med sit arbeide
naaet ud for gaarden Volden, men den var med sin erosion endnu
ikke kommet gjennem elvegruset, men flød næsten klar. Den 27de
juli 1894 kl. 9 eftermiddag havde den paa dette sted naaet ned
paa leret; den havde en slamgehalt af 0.5 gram pr. liter, og
havde sænket sig 0.65 m.; dens bredde var aftaget fra 26 m. til
19 m. Den 28de juni 1894 kl. 5 eftermiddag havde den en
slamgehalt af 1.3 gram pr. liter, havde sænket sig 0.74 m., og dens
bredde var aftaget til 11 m. Den 29de juni 1894 var slamgehalten
vokset til 1.9 gram pr. liter, elveleiet var sænket 0.6 m. Den
2den juli 1894 var det yderligere sænket 0.5 m., og elvens bredde
var da 10 m. Paa 6 dage havde elven saaledes her ved Volden ialt
fordybet sit leie 2.49 m., og dens bredde var aftaget fra 26 til 10 m.
Lervæggene paa siden havde forskjellig høide, de var i 1894
størst i den nedre del, hvor de naaede op til 18 m., og aller
nederst opimod 28 m.
Flødningen kunde fremdeles foregaa i elven, men tommeret
kom frem leret, og sagbladene siedes hurtigere end før, naar
tømmeret sagedes.
Laks og ørret havde forladt den lerede elv. Dog kan bemærkes,
at allerede aaret efter lerfaldet, da elven var af farve som
chokolade, toges et par laks ved Grunnfoss. Laksen gik før til
Hærfossen, og noget laks fiskedes nedenfor Grunnfoss. Nogen særdeles
god lakseelv har imidlertid Værdalselven ikke været, ialfald ikke
i senere tid; thi da der aaret før skredet var tale om at
bortforpagte laksefiskeriet, forlangte samtlige grundeiere fra Grunnfoss
og ned til Volen tilsammen kun 480 kr. for fiskeriet, og dette
var den øvre del af elven, hvor der fiskedes bedst. Der er neppe
taget 300 fisk aarlig i elven, og gjennemsnitsvægten pr. fisk har
neppe udgjort 6 kg. Da elven var tør efter skredet i 1893,
toges endel laks, tilsammen antagelig 190 kg.
Lerfald ved Haugan og Bjørstad. Eftersom elven grov sig
dybere i elveleiet, blottedes lervægge til større og større høide.
Disse lervægge var uden understøttelse ud imod elven, og dette
gav anledning til et betydeligt lerfald ved gaardene Haugan
og Bjørstad (se kart III). Dette lerfald gik den 16de juni 1894
kl. 7 om aftenen. Bruddet, som kan sees paa pl. III, har formen
af en gryde eller botn, hvis bredde i 1894 ved udløbet var 160 m.;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
