- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
165

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LERKALD, ELVEBRUD OG UDVASKNINGER I LER. 105

som stod tjoret paa det udgledne stykke, gik med; den ene
gjen-fandtes senere ved Østnes bro, den anden laa endnu i slutningen
af juni opkastet paa elvebredden ligeoverfor pladsen Steingrunden
nedenfor lerfaldet.

Det er sagt, at en hest, som stod løst tjoret paa jorderne
ved Haugan, sled sig før skredet, og reddede sig ved hurtig
flugt; man har heri villet se et bevis for hestens evne til at
mærke, naar et skred forestaar. Efter de oplysninger, man flk paa
Haugan, var der ingen, som vidste besked om, hvorvidt hesten, der
stod som sagt løst tjoret, sled sig, før skredet gik, eller om den
har sat afsted ved det første smeld, der indledede lerfaldet. Det
er imidlertid sagt, at lerfaldet gik saa hurtig, at den ikke kunde have
reddet sig, hvis den ikke havde slidt sig, før skredet begyndte at gaa.

Husene paa de to gaarde Haugan og Øvre Bjørstad laa
umiddelbart ved lerfaldet, — Haugans nogle faa meter fra selve
lerfaldets kant, og et tørkehus, som stod nær ved, gik ud dagen
bagefter skredet. Fra Bjørstadgaardene til skredets side var der
60 m. Begge disse gaardes huse blev flyttede, ligesom husene
paa Nedre Bjørstad, der laa ca. 80 m. fra lerfaldets kant, skjønt
her ved Nedre Bjørstad stod husene paa eller meget nær fjeld.
I 1894 stod de nøgne skorstene igjen omkring det store graa
lerhul, hvorfra skredet gik.

Baade den ældre og den nye ombyggede vei gled ud ved
skredet, hvorfor der blev lagt vei bag skredet, ovenfor Haugan
og Bjørstad.

Atter fandt et større udras sted den 19de september 1906
ved Haugan, hvorved der gik et menneskeliv tabt.

1894 tog raset det fladeste og bedste af gaardens jord, og
gik saa nær op til gaardens huse, at de, som berørt, maatte flyttes.

Siden den tid var der ikke større udras, men mindre
udglidninger aar om andet. Det udrasede areal udgjorde flere maal eng og
ager, hvorpaa stod endel kornstør, hvoraf en og anden kunde
sees at stikke op indover raset. Kaset gik med kraft opover de
høie og bratte mæler paa den anden side af elven og langt
indover markerne. Haugan var en god gaard, men der er nu kun
nogle strimler langs de ovenfor liggende bakker, hvor man endnu
ikke kan føie sig tryg for nye farer.

Hærfossens tomme, døde leie bestaar af en trang kløft med
dybe furer og med større og mindre jættegryder. Paa fossens
side ligger et kalkstenslag, der stryger mod østnordøst og falder
mod sydsydvest. Elven gaar ret, hvor der er ler i undergrunden.
Hvor elven støder paa fast fjeld, gjør den altid en bøining. Paa
strækningen mellem Hærfoss og Grunnfoss er der fast fjeld paa
nogle steder paa elvens nordre eller liøire bred. Paa partiet
omkring de ofte omtalte fosseleier er der, som berørt, fast fjeld paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free