- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
168

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

: 64

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

De havde sit færgested ved Kulslien eller Neset ovenfor Volden,
men da elven grov sig ned, kunde de ikke mere komme over,
og de havde ikke andet end besværlige fjeldveie at komme frem
paa. Der benyttedes da to staaltraadliner, i hvilke der hang
en kasse med fire opstandere med trinser for tanget, hvilke
afhjalp de værste ulemper. Ved hjælp af et taug uden ende kunde
de i kassen værende personer hale sig selv over.

Elvens arbeide paa dens vei opover standsede ikke før op
imod Gran foss, hvor fast fjeld forekommer paa begge sider se
pi. IIII).

Situationen ved Granfoss er mærkelig nok analog med
situationen ved Hærfoss, forsaavidt som fossen ligger i fast fjeld,
men har paa siden en ryg af ler med aur over, i hvilken ryg
fast fjeld ikke kan iagttages. Men medens Hærfossen laa paa
dalens hoire side, saa ligger Granfossen paa dalens venstre side,
og til den ryg, som laa paa Hærfossens venstre side,- svarer den
rvg, som ligger paa Granfossens høire.

Selve fossen, hvis høide var 10 m., ligger i fast fjeld, men
nordenfor fossen strækker der sig en ryg, der naar op til 109
m. o. h., eller 19 m. over vandstanden nedenfor fossen. Denne
ryg bestaar i sin øvre del af aur, i sin nedre del af ler.
Ovenfor fossen sees elven at komme i to løb, og nedenfor fossen delte
den sig atter i to løb (se pl. II og III), et paa hver side af den
store ø nedenfor fossen, og heder Selgarsholm. Her er foretaget
forbygningsarbeider, hvorved fossen er sikret.

Skredet ved Breifossen i Giltelven, Namdalseidet.

I aaret 1904 gik et stort ras i Giltelven paa Namdalseidet.
Stedet ligger mellem de to vande Gilten og Rørvatn. Dette ras
minder om det ved Hærfossen i Vuku, Værdalen, høsten 1893.
Ovenfor fossen gik elven paa en flad terrasse. Lige før den
dannede fossen, gik den ind paa fast fjeld, hvori den havde gravet
sig ned i en liden canon. Tilhoire for fjeldknausen, hvori
fossen var, og støttende sig ind til fjeldsiden, laa en lerterrasse.
Ca. 130 m. fra foden af fossen tog elven ny retning og gravede
sig ned langs grændsen mellem fjeldet og leret, saa at elveleiet
sænkede sig dybere og dybere. Men samtidig blev elvens
eroderende kraft større og større ovenfor fossen, hvorfor
udgravningen af elveleiet fortsatte, stadig dybere og dybere og
længere og længere opover. Gravningen havde i 1907 naaet 7—
800 m. opover fra fossen. Udgravningen er dybest lidt ovenfor
den nedre ende af elvebruddet, hvor det nye elveleie ligger 16 m.
dybere end det gamle.

Aarsagen til, at elven tog et andet løb, var, at vandet,
allerede en lang tid før raset gik, havde udrettet et langsomt under-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free