- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
170

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

: 64 NORDRE TRONDHJEMS AMT.

fri udsigt mod havet solens centrum staa netop i havfladen, naar
det efter stedets tid er midnat, men paa grund af
straalebryd-ningen staar den hoiere.

Dagen forlænges ved straalebrydningen, idet lysstraalerne,
naar de kommer paa skraa ind i jordens luftkreds, bøies af fra
den rette linje; følgen heraf er, at solen sees noget høiere paa
himmelen, end tilfældet vilde være, om jorden ikke var omgivet
af luft. Naar solen staar i horizonten, sees den af denne grund
noget over 0.5° høiere, end den virkelig staar. Ved polarcirkelen
skulde man, som nævnt, ved stedets middagstid ved
vintersolhverv ikke se solens centrum over horizonten, eller rettere, solens
centrum skulde staa netop i vandfladen, men den sees paa grund
af straalebrydningen omtrent 0.5° høiere.

Ved polarcirkelen er af denne grund solens centrum 1 t. 48 m.
over horizonten ved vintersolhverv.

Hvis refraktionen er 35’, saa vil solens centrum netop sees
ved vintersolhverv ved middag paa 67D8’.

Straalebrydningens indflydelse er ikke saa stor, at nogen
midnatsol kan sees nordligst i Nordre Trondhjems amt. Den
nordligste breddegrad, paa hvilken solens øvre rand netop sees
ved sommersolhverv, er 65°42’.

Mørket indtræder ikke med engang ved solens nedgang, og
det lysner mod dag før solens opgang om morgenen.

Man regner, at tusmørket begynder om morgenen, naar solen
staar 16 til 18" under horizonten, og det ender, naar solen om
aftenen naar til 16 til 18’ under horizonten. Dette tusmørke
benævnes (let astronomiske tusmørke, og naar solen staar saa lavt
som 16 til 18 under horizonten, saa skulde lysningen netop
bemærkes, eller det første skjær af dagen vise sig om morgenen,
eller det sidste skjær forsvinde, saaledes at man efter den tid
om aftenen eller før den tid om morgeren skulde have fuld nat.

Naar det bliver saa lyst, at man saavidt kan se inde i husene
uden kunstig belysning, heder det, at det borgerlige tusmørke
begynder.

Det borgerlige tusmørke regnes at begynde om morgenen (at
ende om aftenen), naar solen er 4 til 6 under horizonten; thi
da er det saa lyst, at man inde i husene ikke behøver kunstig
belysning for at se. Her er forudsat klar himmel og fri
beliggenhed.

Mellem dag og nat, mellem fuldt dagslys og fuldt mørke
ligger saaledes en række mellemtilstande, som med et fælles navn
kan benævnes dæmring. Dagslyset forsvinder ikke pludselig, thi
efterat solen er gaaet ned, belyser den de høiere liggende lag af
luften, som igjen sender lys ned til jordens overflade.
Varigheden af dæmringen kan beregnes, naar det er klart.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free