Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
: 64
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
æbler kan blive modne, men vi befinder os i disse egne
sikkerlig ved den nordgrændse, hvor dyrkningen af æbler ophører at
være lønnende.
Vistnok skriver Schübeler, at man ved bredderne af
Trondhjemsfjorden har flere varieteter af de almindelige frugttræer,
som trives godt, især er dette tilfælde med mange af de finere
æblesorter, hvoraf Schübeler har seet ikke mindre end 24
forskjellige slags. Af gravenstenæblet kan et træ i gode aar endog
give to tønder (å 139 liter) moden frugt. Fra Inderoen (63°
52’) har Schübeler seet «Keiser Aleksauder æbler», som veiede
327 gr. Men det følger af sig selv, at man med skjønsomhed
maa vælge de for egnen passende sorter, og at disse maa
plantes og stelles med sagkundskab. Naar dette ikke iagttages, hører
man naturligvis her, som fra mange andre steder, klager over,
at frugtavlen ikke lykkes (Schübeler).
Skjønt æbler af haardføre sorter vistnok kan trives og
modnes enkelte steder ved Trondhjemsfjorden, saa synes der dog
intetsteds at have været drevet med fordel anden frugtavl end
tidlige kirsebær eller moreller i gunstigt beliggende egne.
Skogn herred, som ligger længere inde i fjorden end Stjørdalen,
er mindre udsat for den kolde vind’. Denne egn har derhos
noget gunstigere, veirlig end det nordligere herred Værdalen. I
Inderøen fogderi er klimaet koldere i de egne, der ligger fra
fjorden, men her er man ikke saa udsat for de idelige havvinde;
derimod er vind gjennem dalene ofte gjennemtrængeude.
Beitstaden har det skarpeste veirlig her, og i Stod pleier der at
falde store mængder sne næsten hvert aar. Især i februar og
marts pleier der at falde meget sne. Imidlertid er det paa grund
af den høie sne sjelden, at der er nogen tæle i jorden, og saa
snart sneen er borte, grønnes marken hurtig.
I Lierne er vinteren haard; den kolde sommer hindrer
korndyrkning Vaar er her ikke; straks sneen er borte, grønnes alt, og
i løbet af faa dage staar mark og skog i fuldt flor, naar
sneen gaar.
Ogsaa i de andTe dale, i Namdalen, Overhallen, Grong,
Ho-landet. og tildels i Foldereid er vinteren lang og streng; kold
nordenvind blæser ofte gjennem dalene, og sommeren kan regnes
fra midten af juni til sidst i august. Mange egne i Namdalen,
som dele af Harran sogn, Foldereid og Holandet, er udsat for
frost, især naar sneen ligger saa længe, at der ikke kan saaes i
rette tid.
Omkring myrerne paa Namdalseidet er gaardene ogsaa udsat
for frost, og særlig udsat er Bangdalen i Klingen. Fordelagtigere
klima har fjordbygderne i Kolvereid og Foldereid; de er ikke i
den grad udsat for de ubehageligheder, som folger med hav-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
