- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
195

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A ÅRSTIDER NE OG VEIRLIGET.

195

ligger den langt ud i mai. VTed My r an i Leksviken kan sneen
naa en høide af 0.73 m.; den gaar bort i mai.

I Egge kan sneen ligge til midten af mai, men den kan gaa
hort i april. Midtvinters kan det hænde, at sneen har været rent
borte, saa blaaveis har været plukket i februar.

Snaasen og Beitstaden er bygder med høi sne; ved Kjevli i
Snaasen er maalt 1.16 m. og ved Gravbrøt 1.92 m. Fra
Beitstaden er der ikke maalinger, men bygden er kjendt for bøie
snefald. Sneen ligger til mai; ved Gravbrøt er maalt sne i juni.

I Namdalen er det usikkert med sneen i kystherrederne ude
i skjærgaarden, hvor temperaturen om vinteren ofte har
varmegrader. Saa langt inde som i Namsos falder ikke saa meget sne;
der er maalt 0.48 m. Men op gjennem bygderne i Namdalen
tiltager snemængden sterkt.

Saaledes er i Skei i Overhallen maalt 0.96 m., i Mørkved i
Holandet 1.88 m., i Berg i Grong 2.48 m., i Trones 2.58 m. og i
Haapnes 2.20. De her angivne snehøider er de største maalte;
det er ikke hvert aar, de er saa høie.

I Overhallen pleier sneen at gaa bort som regel inden
udgangen af april i selve bygden paa indmarken. I udmarken
ligger .den udover til midten af mai maaned og enkelte aar til
udgangen af mai. I de høiere liggende fjelde ligger den til
omkring St. Hans, i kløfter, der vender mod nord, endog længere,
og oppe i Grong er der fjelde med bræer og evig is, som før omtalt.

Havet og fjordene.

Havets dybde og temperatur. Det Norske hav har man
kaldt den del af Atlanterhavet, som begrændses af linjer fra
Stad til Shetland over Færøerne, det østlige Island, Jan Mayen,
det sydlige Spitsbergen, Nordkap og den norske kyst fra
Nordkap til Stad.

Nordsjøens nordlige grændse regnes da efter en linje fra
Stad til Shetland og Orknøerne.

Det Norske hav har i afstand fra land en dybde paa 3 600 m.;
og over store strækninger er der over 1000 m. dybt; den største
dybde 3 667 m. ligger paa 68° 21’ n. br. og 2° 5’ vest for
Greenwich, omtrent 380 km. sydøst for Jan Mayen.

Nordhavet danner et umaadeligt bækken eller trug, og siderne
af dette bækken skraaner opover mod det nordlige Norge,
Spitsbergen, Grønland, Island og ogsaa op mod den grunde Nordsjø.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free