- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
196

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

: 64

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

Paa mange steder bliver bundens skraaning op til 4—500 m.s
dybde meget sterk. Denne bratte del af bunden eller skraaningen
ned mod dybet kaldes paa norsk brun, havbrun, hvilket er
forvekslet med havbru, dansk havbro, og dette har igjen givet
anledning til forestillingen om en bro eller undersjøisk grundere
ryg langs den norske kyst.

Oplodninger har godtgjort, at der er en havbrun, men ingen
havbro; udenfor store dele af den norske kyst og i storre eller
mindre afstand fra samme er der en stor skrænt i havbunden fra
den forholdsvis ringe dybde af nogle hundrede favne ned til store
dybder. Ovenfor denne skraaning er der dybder paa nogle hundrede
favne, og i denne ringere dybde er bunden nogenlunde flad; disse
fladere strækninger under 200 favnes dybde kaldes for liavbanker
eller, hvor de fortsætter helt ind imod land, landhakken.

Der, hvor den bratte skraaning fra det store havdyb naar
op til de flade havbanker, bliver der en kant, og denne kant,
der hvor skraaningen ned mod det store havdyb begynder, kaldes
eggen. Saadanne havbruner med eg omgiver Nordhavet næsten
overalt som mer eller mindre skraatliggende vægge. Dybderne
grundere end 400 m. danner banker og grunde, det vil sige sletter
under havet, som er forholdsvis jevne og af større eller mindre
udstrækning.

Fra hoiden af Stad og til høiden af Sørøen i Finmarken er
der i havet udenfor kysten en brun eller mer eller mindre
steil skrænt ned mod det store havdyb, og kanten af denne skrænt
eller eggene bærer flere navne paa den lange vei.

Ud for Søndmøre og Komsdalens kyst kaldes den Storeggen,
og den fortsætter i Stoveneset og Vesleneset, saa folger Halteneggen
ud for Halten i Søndre Trondhjems amt, derefter Sklinnaeggen ud
for Nordre Trondhjems amt, og saa følger ud for Nordland
Helge-landseggen og Trænaeggen, og saa ud for Lofoten og Vesteraalen
Rosteggen og Vesteraalseggen, hvilken sidste kan deles i Langveggen
og Andoeggen. Eggen fortsætter ud for Tromsø amt vestlig for
bankerne vest for Senjen.

Eggene er vigtige for fiskerierne, da de er tilholdssteder for
fisk. som lange, brosme, kveite, torsk, uer og steinbit. Der, hvor
afstanden fra kysten ud til eggen er kortest, er det lettest at fiske
med aabne baade. Ud for Søndmøre er afstanden fra kysten ud
til eggen forholdsvis liden, 40 kvartmil, ved Andenes nærmer den
sig kysten, saa at den kun ligger 1 2 km. vestnordvest for Andenes.
Ud for Namdalen er afstanden til eggen længer, noget over 200 km.

For at vise, hvorledes dybden og temperaturen forandrer sig
fra kysten ud imod det aabne hav, vil vi tænke os, at vi seiler
fra hoiden af Bjorøvær i Flatanger paa omtrent 64 38’ n. br.
og 10° 22’ ø. f. Greenwich mod vest til 67 47’ n. br. og 3° 7’ v. f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free