Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
: 64
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
det underliggende land; det er paa en lang strækning af kysten
en meget god landkjending; i klart veir kan det sees paa 14—
16 miles afstand. Landet, som sees under og söndenfor
Heil-hornet, viser ingen særlig landkjending før Tviberg og Apeltua,
der begge skjelnes tydelig fra indlandet; især er Apeltua kjendelig,
den ligner en bred sukkertop eller en høstak, og skilles ved et
dypt hak fra Hundhammeren, der sees mellem denne og Tviberg.
Söndenfor denne sees fjeldene paa Jøen og Finnangerfjeld paa
Otterøen, der ogsaa træder tydelig frem imod det indenfor
liggende land. Paa Otterøen sees tillige Aglekviga, som har form
omtrent som to sukkertopper ved siden af hinanden; længere ind
under landet sees en tredje, noget mindre, men ligedannet spids,
nordenfor disse. Næsten i ét med Finnangerfjeld sees Volfjeldet,
der igjen er skilt ved et bredt hak eller en dal fra det söndenfor
liggende Murstensfjeld.
Sydvest for dette sees Bjørøen; paa 3—4 mils afstand kan
den dog vanskelig skjelnes fra indlandet; tydeligere sees derimod
Villa, som fra denne kant viser en sadelformet top. Den noget
høiere Halmø kjendes ogsaa herfra paa det bratte affald imod
havet. Straks sydøst,, for Villa sees Kvænøen, der har et bredt
affald paa dens nordlige del. Imellem Bjørøen og Villa sees paa
indlandet et lodret hak eller fald i fjeldet, som kaldes Sitterhugget,
og endvidere Bolviksula. af dennes to tuer er den nordlige spids,
den sydlige noget fladere. Sydvest for denne sees Morkahatten;
paa nordøstkanten er denne rundagtig og ligner en stor tue; de
tre sidste landkjendinger gaar efterhaanden i ét med det øvrige
land, jo længere syd man befinder sig; Oksbaasheia sees imod
de indre fjelde, dog noget tydeligere end disse. Man ser landet
söndenfor Oksbaasheia lige til Lines, men landkjendingerne er
ikke tydelige, naar man befinder sig oppe under Viktenøerne.
1 å 2 mil nordenfor Kjya ligger 3 grunde: Sveskallen,
Lille-Hauen og Østvikklakken; de bryder kun i meget svær sjø.
Lille-Hauen er 10—11 favne dyb og bryder sjelden. Sveskallen er
1 1 favne dyb paa det grundeste.
Indseilinger fra Kjya. Er man kommen under land ved Kjya
og har faaet kjending af denne, eller er man kommen ind
nordenfor og vil søge havn, kan man holde ind nordenom Bremflissa
og Jupfalla eller ogsaa styre nordenom Villa, hvor man, hvis
veiret tillader det, vil faa lods herfra eller fra Bjørøværet. Man
kan gaa ind mellem de to grunde Leira og Lille-Taren; de brækker
kun i svær sjø, da den første er 9 og den anden 6 favne dyb.
Man holder ind imod Bjørøen, styrer ind Ellingraasa, mellem
Bjørøen og Ellingen, og ankrer enten mellem Storholmen og Lille
Ellingen paa 12—14 favne, hvor der er ler og sandbund, som er
temmelig afgaaende imod øst, eller man ankrer mellem Jensøen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
