Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVKT OG FJORDENE.
2 217
ligesom det dybe vand overalt i fjorden dækket af fint mudder;
langs fjordsiden vokser der paa stenbunden hele skoge af alleslags
koraller, og disse steder er kjendte for rigdom paa lavere dyr.
Bækkenet mellem Rødberget og Frosta danner med sidefjorden
Korsfjorden en fortsættelse og udvidelse af dybrenden. Næsten hele
farvandet er over 200 m. dybt og dets største del henved 500 ni.
dyb. Kun ved udløbet af de store elve Orkla og Gula i
Korsfjorden og Stjørdalselven ved bækkenets østside er der flader under
liO m.; der er et flak rundt øen Tautra, hvor der ogsaa er ganske
flade sandstrande.
Eu dybvandsrende gaar fra Tautra til Levanger som
fortsættelse af fjorddybet.
Et bækken er der mellem Levanger i syd og Inderøen i
nord, hvilket ogsaa er fortsættelsen af det store fjorddyb; en
ganske smal rende langs Ytteroens vestside ind gjennem det
ganske smale Skarnsund ender i fjordens inderste bassin,
Beit-stadfjorden.
I Levangerbækkenet og Beitstadfjorden især mod ost, hvor
elve som Værdalselven og Stenkjærelven falder ud, er der smaa
flader under 30 favne, som har mindre bugter dels med
sandstrand, dels med bund bevokset med aalegræs.
Mindre bækkener som ved trange og grunde indløb staar i
forbindelse med hovedfjorden, som Borgenfjorden i Inderøen og
Eidsbotn ved Levanger, er grunde, idet dybden ikke overstiger
30 favne. De er gjerne omgivne af et belte med temmelig kort
aalegræs, hvorefter bunden, der ofte er meget stenet, skraaner
bråt ned mod dybet, der oftest er dækket af et mudderlag lig
det i fjorddybene.
Trondhjemsfjorden støder i den sydøstlige del af Nordre
Trondhjems amt først til Laanke, Stjørdalen og Skatval herreder.
Den fjordarm, som gaar ind her, kaldes Stjerdalsfjorden, der er en
stor bugt, som gaar ind fra Strindfjorden. Havne er der ikke
i Stjørdalsfjorden og kun faa ankerpladse.
Imellem Skatval og Frosta herreder gaar ind i Aasen herred
Aasen f jorden. Af Aasen herred stikker en del ud i form af en
odde. Aasenfjorden deler sig i to arme; den ene gaar østover
langsmed Skatval grændse i en længde af ca, 8 a ü km. og med
en bredde mellem Digerberget og Sveskjær i Skatval af ca. 2 km.
og med en mindste bredde af 700 ni.; den anden arm gaar
nordøstlig langs Frosta grændse i en længde af ca. 9 å 10 km. og
med en bredde mellem Nysberget og Nesskjær i Frosta herred
af ca. 1.7 km. Asenfjordens bredde mellem Laberget i Frosta og
Flosjøen i Skatval er 3 km. Aasenfjordens østre arm gaar paa
begge sider af Saltoen og forgrener sig atter inderst i nogle mindre
bugter, den største, Fættenfjord, er 2 km. lang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
