- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
236

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

: 64

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

land; men fra dette stikker sig et snag ud fra odden, hvilket
gjor, at renden gaar i en boining; den er kun 2 m. dyb og 2 m.
bred. Der er af og til smaafartøjer inde i botnen og laster med
trælast; de bør gaa op paa høit vand.

Kysterne rundt hele Leka og Madsøen er låve og
tilgjængelige overalt, og det gaar an at lægge til med baad hvorsomhelst
i stille og roligt veir. Under storm og uveir er det derimod
vanskeligt at komme iland paa sydkysten og paa vestkysten
mellem Brenneset og Rørskjæret.

Vestkysten og nordvestkysten af Austra er ogsaa tilgjængelige
overalt med undtagelse af et par korte strækninger ved Heller
og Maashaugen, hvor fjeldvæggen gaar steilt i havet. Paa
strækningen fra Nordre Gutviken og nordover til Otervik i Kindalen
er det ved nordvestlig storm vanskeligt at lande, da havet staar
ret paa; omkring Heller er det samme tilfældet under vestlige
vinde. Kysterne af Aarsetfjorden er som regel jevnt skraanende
ned mod fjorden og paa lange strækninger græsbundne helt til
flodmaalet.

Ved Simlebotn, Valen og Horsfjordbotn er ogsaa kysterne
tilgjængelige undtagen inderst i Horsfjordbotn, hvor nordsiden
er meget steil ned i sjøen.

Rundt Dolma og paa øerne syd for denne samt paa
Risvær-øerne er kysterne overalt tilgjængelige; mellem Kraakholmroen og
Eiternestangen gaar der under vestlige storme svær sjø.

Is paa fjorde. Bugterne i Stjørdalen, Skatval og Frosta
er isfri om vinteren.

Sundalsfjord, Leangfjord og Lofjorden i Aasen fryser som regel,
Fættenfjord fryser sjelden, men det har hændt, at den har frosset
til Saltøen.

Den vestre bugt af FAdsbotn fryser nu og da, men ikke saa
sterkt, at man kan fare isen.

Fjorden ved Røra fryser meget sjelden, men det har hændt,
at den har frosset til Levanger.

Den indre del af Borgen/jorden fryser; det siges, at i de
aar, da Borgen fjorden fryser, fryser ikke Beitstadfjorden, og
omvendt. Udenfor Bartneslandet islægges Borgenfjorden sjelden.

Stenkjærfjorden kan fryse til.

Beitstadfjorden islægges enkelte aar indenfor Stornesøren.
Beitstadfjorden kan fryse helt til Verrafjorden, undertiden til
Stornesøren paa Inderøen; somme aar er den fri for is, andre
aar standser dampskibstrafiken til Stenkjær for is.

Skarnsundet blokeres undertiden af is.

Lyngenfjorden i Klingen og Namdalseidet fryser som regel
indenom Ban g sundøerne; ind om Løvnes fryser det som regel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free