- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
257

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

257

Værdalseltren har nu navn efter dalen, hvis gamle navn
oprindelig var Ver ar å air, men dette navn kommer igjen af
elvenavnet Ver, genitiv Verar. Betydningen af stammen Ver er rolig,
hvilket kan forklares deraf, at den flyder med ubetydeligt fald
den sidste mil af sit lob.

Som hovedvasdrag kan ansees den elv, som heder Straadøla
og senere Helgaaen. Værdalselven har mange bielve; de storste
er paa sydsiden Juldøla og Inna med deres bielve, paa nordsiden
Tveraa, Skjækra og Malsaa.

Værdalselven kommer under navn af Straadøla ind over
rigs-grændsen i Værdalen herred, strømmer nord om Tommeraasen
vestover ud i Væravafn, 375 m. o. h., 6.60 km.s stort.

Straadøla fører i regelen meget vand. Kun i den varmeste
del af sommeren kan den vades ved Straadalsgaardene; i
flomtiden oversvømmer den det meste af disse gaardes jorder. Elven
danner en liden trang fos ved en holme, hvor bækken fra
Straa-dalsfjeld kommer ned. Dette trange løb er til hinder for
tømmerflødningen og virker med til oversvømmelsen.

Nedenfor denne fos har elven flere mindre fald, men strømmer
rolig ud i Væravatn. Elven gaar ud af dette under navn af
Helgaaen. Noget nedenfor Væravatn har vasdraget et
nedslagsdistrikt af 142 km.2 Foran Væravatn er en 3 m. høi dam, og
Helgaaen danner et lidet, ikke synderlig sterkt stryk ved
gaarden Tronsmo.

For den optager bielven Tveraaen, har Helgaaen flere
udvidelser, lun eller Ion, sted, hvor elven rinder sagte, indsjøagtig.
Bomlunet, Bæverlunet og Storlunet er de største; det sidste er som
et vand. Bredderne er især omkring Bæverlunet og mellem
dette og Storlnnet uregelmæssige og urene. Da høideforskjellen
mellem Væravatn og Storlunet er 8 in., er der af og til, især
henimod Storlunet, nogle sterke stryk; dog kan man komme op
elven med baad om sommeren, naar vandføringen ikke er stor;
elven er imidlertid da paa denne strækning grund, saa sterkt
lastet baad trænger kjendtmand. Fra Storlunet gaar elven, med
afbrydelse af det lille Holmlunet. 700—800 m. nedenfor
Storlunet, i et eneste stryk til sammenstødet med Tveraaen. Her
bøier elven sydvestlig og saa nordvestlig ind under Fagerlifjeld,
og gaar saa mod sydvest forbi Otmo og Brattaasen. Paa denne
strækning er elvebredderne urene. Snart danner elven
udvidelser, saasom Svenslunet, Bækkelunet og Godlunet; snart styrter den
atter mellem steile og ulændte bredder i sterke stryk og rivende
fosser, hvoraf den mærkeligste er den pragtfulde Svenslunfoss,
omtrent 80 m., Bækkelun fossen, omtrent 70 m., Fagerli fosserne,
30 m., Kløftafosserne, 25 m. høie.

Paa hele denne strækning har elven intet vadested. Ved

17 — Nordre Trondhjems amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free