- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
258

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

: 64

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

Brattaasen, hvor veien til Værengaardene gaar over elven, er der
en lense og en flaade. Hertil fra Storlunet har elven et fald
ialt af 219 m., medens den længere nede mellem Brattaasen og
Skjækras udløb i samme kun har et samlet fald af 48 m.

Der findes paa den sidste strækning ingen fos, men elven
har et nogenlunde jevnt løb, af og til afbrudt af temmelig
sterke stryk.

Ovenfor Brattaasen og Otmo har elven retning mod
sydsydvest, men nær disse gaarde bøier den mod vestnordvest og
beholder i det hele denne retning, indtil den paa sin høire bred
optager bielven Skjækra; den kaldes nu Værdalselven og faar
sydvestlig retning, indtil den danner Granfoss.

Værdalselven har paa en strækning af 5—6 km. et jevnt
og lige løb fra sammenløbet af Helgaaen og Skjækra til Granfoss,
og faldet paa denne strækning er 16 m. Paa elvens høire side
er fast fjeld hyppig, medens selve elven strømmer over elvegrus,
der sikkert hyppig har ler i bunden. Paa elvens venstre bred
ligger opdyrkede flader paa Storholmens terrasse, 102 m. o. h., og
Nesmoens terrasse, medens ovenfor disse Mælen terrasse hæver
sig til 189 m. o. h., for en væsentlig del skogbevokset. Disse
terrasser er sand og aur, men ler forekommer under dem i
elvens niveau og undertiden høiere. Auren hviler paa leret,
hvad der kan sees i elvemælen ligeoverfor gaarden Bjartan.

Nedenfor Storholmen danner elven Granfossen, som før var
10 m. hoi, nu 33.5 m. Ovenfor Granfossen ligger elven i en høide af
90 m. og gaar her i to løb omkring en holme; under fossen laa
elven i en høide af 80 m., men nedenfor Granfossen har elveleiet
undergaaet de betydelige forandringer, som var en folge af
Vær-dalselvens gjennembrud ved Hærfossen den 12te september
1893. Granfossen, hvis høide før 1893, som omtalt, var 10 m.,
har nu faaet en høide af 33.5 m., idet den har vundet meget,
efterat Hærfossen forsvandt.

Mellem Granfossen og Hærfossen flød tidligere elven bred
og saa rolig, at den kunde roes. Hærfossens høide var, for det
omtalte gjennembrud i september 1893, 29 m. uafbrudt fald,
og saa kom hertil straks nedenfor et stryk paa, 5 m.s høide.
Fossens bredde var ned til 10—12 m., og den havde fast fjeld
paa siderne. Da elven den 12te september 1893 gik over en
lerkam paa elvens venstre bred, skar den sig snart ned gjennem
leret, og Hærfossen blev tom, som tidligere under afsnittet om
lerfald omtalt.

3 til 4 km. nedenfor den døde Hærfoss danner Værdalselven
Grunnfossen, som har to fald, men senere er der ikke fosser i
Værdalselven, men nogle stryk som det ved Østnes bro, som er det sidste
sted, hvor fast fjeld er iagttaget ved Værdalselven ; længer ned

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free