Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
fossen, omtrent 15 m. høi, fortsætter under navnet Sverka
nordostlig og nordvestlig til Øiungen, 107 m. o. h. Før den gaar
sammen med bielven Færgen danner den en stor fos, Bergfossen,
5o m. høi. Elven gaar nordøstlig, østlig og nordlig og falder
kort nord for Aasnes i Lyngenfjord. Der er grundt ved udløbet.
Ovenfor Furudalsvatn kan elven vades overalt; nærmest
vandet er bunden storstenet, men paa den øvrige strækning er
der grus og sand. Nedenfor Furudalsvatn gaar den först
mellem steile bredder med sterkt fald og danner et par steder
mindre fosser, gaar derefter roligere med fladere bredder, indtil
den ved udløbet i Hegdølen flyder ganske rolig gjennem blød myr.
HegdalsUfossen er høi. Elven falder forst temmelig sterkt
gjennem en trang fjeldkløft, flyder saa noget roligere mellem
myrlænde og gaar endelig uden fald forbi Sverkmoen. Bunden
er nærmest fossen storstenet, tildels med klippestykker; længere
nede grus og sand, og her er elven vadbar paa et par steder;
ved Sverkmoen kan der benyttes baad.
Aargaardselven kan befares af mindre fartøier; flod sjø gaar
lige til Aargaard. En bro ved Aasnes er flere gange ødelagt ved
isgang.
[Bielve til Aargaardselven er: Storelven(Finvoldvafns vasdrag)
kommen fra Bjornor herred, gaar under navn af Smaafosselven med roligt
løb i myren ved Græsvatn i Bjørnør, men falder saa i en uafbrudt
fos eller stryk helt ned til myren ved Galten. Fossen kaldes snart
Gravvasfossen snart Smaafossen. Elven gaar saa temmelig rolig
til sammenløbet med Sæterelven. Sæterelven lober ud af
Stornes-rafn; den ligger dybt i myren mellem høie og steile, tildels
næsten lodrette, græsklædte eller skogbevoksede sandmæler og
gaar ned til myren i Finvolddalen; bredderne bliver her lavere og
tilsidst flade.
Fra nord optager Smaafosselven Stornesbækken, der om
sommeren er næsten tør, men den svulmer under regnveir hurtig
op til en rivende strøm, der ikke kan vades.
Fra sammenløbet af disse tre elve og indtil udløbet af
Fin-voldvatn fører vasdraget navn af Storelven. Den har jevnt, men
svagt fald til omtrent ved Hundtjernet; her er et par mindre
fosser; gjennem et langstrakt stryk kommer den ned i en noget
storre udvidelse med et par holmer, saa folger et langt lun ned
til Finvoldratn, 182 m. o. h., 3 km.2 stort. Bredderne er
omkring Finvolden låve, flade og uopdyrkede, længere vest
myrlændte. Vandføringen er oni sommeren ubetydelig, men i
flomtiden og under isløsningen stiger vandet over bredderne og
oversvømmer de opdyrkede volde og sletter og fører med sig masser
af smaasten, grus og sand, der lægger sig ud over slaatengene.
Elven forlader Finvoldvatns østende gjennem et ca. 50
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
