Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
3 1 9
og forbygning er foretaget for at regulere løbet. Fra denne fos
gaar elven med noget bugtet lob og almindelig meel sterk strom
mellem bratte, skogbevoksede fjeldsider, men ogsaa mellem dyrkede,
beboede dalsider forbi Grong kirke til gaarden Sem ; med meget
liden strømhastighed og med vestlig hovedretning gaar den gjennem
den nedre del af Grong hovedsogns aabne og flade dalfore,
og kommer under Spanfjeldets sydskraaning inc! i Overhallen
herred.
Elvens dybde er i Grong forskjellig; den er intetsteds
vadbar. Den forer meget vand under snesmeltningen i fjeldene, uden
at den dog træder synderlig over sine bredder.
Høstflommen kan ganske udeblive, eller den fremkommer
ved sterke regnskyl.
Elvebrud er der flere steder, saaledes ved gaarden Nes i
Harran. Der er en bro over Namsen, en jernbro, ved Medjaa,
men der er flere færgesteder, saaledes ved Nedre Nes, hvor der er
færge for folk og heste, og ved Flaattedal og ved Fossmoen.
Færgestederne er ikke altid farbare paa grund af isgang,
hvorhos færgningen or besværlig i flomtiden, navnlig i morke,
naar elven gaar strid, og den er fuld af tømmer og is.
Namsen gaar fra Grong herred ind i Overhallen og er paa
en strækning grændsen mellem herrederne. Den gaar forst i vest,
bøier saa i nordnordvest til Vold, hvor den udvider sig om
Groftøen og 3 andre holmer, gaar saa ret i vest til Ranem kirke,
hvor den faar sydvestlig retning til nordvest for Vibstad; saa
gaar den mod sydøst og syd, og endelig sydvestlig til Opdal, hvor
den optager Vesteraaen. I tre krumninger fortsætter den i vest til
gaarden Mælen, mod nordvest til Skage kirke; sydlig for denne
danner den Skageøren, saa gaar den mere vestlig vest for
Sandmoen, hvor den danner Sellotoren, tager igjen mod
nordvest, optager Meosen og gaar ind i Vemundvik og Klingen
herreder.
Namsens bredde i Overhallen er fra 140 til 1 100 ni., mindste
bredde er ovenfor Hylfossen ved Sellægodden, den største bredde
har den ved Groftøen. Dybden er meget forskjellig; de storste
dybder er snart nær ved landsiderne og snart midtstrøms; ikke
sjelden er dybden fra 11 m. til 15 m. og derover. Bunden
bestaar af stene og sand, paa somme steder ogsaa af ler; stenene
er oftest ikke store. Bredderne er i regelen høie, paa lange
strækninger er der mæler, ofte med 30 til 40 m.s hoide over den
almindelige vandstand; de bestaar oftest af sandjord, men
indeholder lag af ler. Bredderne er’ næsten overalt farbare,
undtagen paa smaa strækninger nedenfor Sellæg gaard og mellem
Skage og Grytøien gaarde. Ved Ranem er bredden en temmelig
høi sandmæl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
