Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
3 1 9
gaar sydlig gjennem nogle smaa tjern og ned i Osttjern, boier i
ost, tildels gjennem myrlænde med ikke betydeligt fald og falder
ud i Holdens nordende.
Aaneselven har sine kilder paa Oksvoldfjeldets ostskraaning
og gaar sydøstlig ned til Holden.
Auneelven kommer fra Store Bursklumpen, gaar gjennem
Spolle-tjern og Grønlitjern til Grundtjern, herfra gjennem myrstrækninger
nordvest til Godtjern, videre til Torijern; under navn af
Tortjern-bækken fortsættes til Bjørtjern, der nordfra optager Øksfjernbækken
og bækken fra Stamtjern. Elven gaar derpaa sydlig forbi
Aune-gaardene og forener sig med Holdelven kort nedenfor Holden.
Der er ved Aune en træbro.
For flødningen har disse elve betydning; damme er der flere
steder, saaledes i Okstjern og Stamtjern.
Storaaen har sine kilder paa Hartkjølens syd vestskraaning;
flere bække flyder her sammen, og elven gaar sydvestlig forbi
Vestgaardsætrene ned gjennem dalen paa sydsiden af Museruet
og Mebygdruet og falder gjennem tre arme ud i Lenglingen. I
det nedre løb ligger den dybt og strid, men der kan dog flødes
i flomtiden. I dens nordre arm er en sag.
Kvernelven kommer fra Stoktjern, løber nordvestlig gjennem
Svarttjern og Langtjern til Skaaletjern. Den fortsætter sydvestlig
næsten i en eneste fos; den falder ud i Ulen mellem Skaale og
Julegaardene. Flødningen her er vanskelig; der er en dam ved
udløbet af tjernet; elven udnyttes til drift af flere kverne og en
større sag nede ved Ulen.
Eidetelven har sine kilder paa Strifjeldets vestskraaning, disse
danner Strivatn, fra hvilket Stria gaar sydlig til Djuptjern og saa
vestlig; i myren vest for Lomtjern gaar den sydlig og saa
sydvestlig med smaabugtet lob mellem Striberget og nordskraaningen
af Gunnarfjeld til Fjeldøia; saa gaar den med sydvestligt løb og
lidet fald og forener sig øst for Stugunes sæter med Kvernelven,
hvis kilder ogsaa ligger paa Strifjeldet, hvor flere bække forener
sig i Stortjern. Herfra gaar elven först sydlig gjennem myrlænde
og derpaa sydvestlig og vestlig med sterkt fald og forener sig
med Stria øst for Stugunes sæter. Det. samlede vasdrag faar
navn af Gravaaen og gaar først i vest til Stugunes sæter, bøier
her i syd og i sydøst og falder ud i Stuguvatn, 396 m. o. h.,
3.25 km.2 stort. Den har fra sæteren ned til vandet stridt løb
med en fos. Den gaar fra Stuguvatn under navn af Eidetelven
forbi Eidet ud i Rødsjøen og senere over i Ren gen s vasdrag. Den
danner en fos kort ovenfor Eidet.]
Rengeiis vasdrag har i Norge i Lierne et nedslagsdistrikt af
1289 km.2
Avundbækken kommer fra Oivisfjeldets vestskraaning, bøier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
