Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
3 1 9
For en menneskealder siden var der en dam af tømrede kar
ved udløbet. Da dammen havde staaet i 3 aar, blev grunden
undervasket, saa karrene faldt overende. Dammen havde en
høide af ca. 4 m. og forvoldte en opdæmning af sjøen, saa vandet
stod ca. 1.5 m. over indmarken paa gaarden Snlaamoen.
Op-sidderne langs sjøen var imod opdæmning, da gaardene, særlig
Sulaamoen, fik skade paa sine eiendomme.
Leksdalsvatn, i Værdalen og Sparbu herreder, er 21.6 kui.2 og
ligger 83 m. o. h.
Vandet er vigtigt for færdselen mellem Værdalen og Sparbu
herreder.
Paa vestsiden er temmelig steile fjeldsider, og her er enkelte
spredte gaarde og sætre. Ogsaa paa østsiden er den nordre del
temmelig steil; dog er her langs vandet en smal bakkestrimmel
med temmelig tæt gaardbebygning. Syd for Lundselvens udlob
er bredderne fladere og tildels temmelig myrlændt«.
Bredderne er i Sparbu for det meste dyrkede og temmelig
tæt bebyggede.
Leksdalsvatn har aflob gjennem Figga til Beitstadfjorden.
Elven falder ud i fjorden söndenfor Stenkjær. Vandeter 15 km.
langt i retning fra syd til nord og op til 3 km. bredt. Det er
temmelig dybt og dybest efter midten og den vestlige bred, langs
den østlige bred er der store myrer, som ligger for lavt til at
kunne opdyrkes. Udenfor disse myrer er sjoen grund, i det
høieste fire fod dyb ved almindeligt sommervand. Bunden bestaar
her for det meste af frugtbart dynd, bevokset med sjøgræs.
Vandstandsvariationerne angives at være smaa, kun 2 fod.
I 1859 ønskede eierne vandet sænket 6 fod. Man kunde
imidlertid ikke gjøre regning paa at faa holde de indvundne
strækninger tør hele aaret.
I Lierne herred er der mange store sjøer.
Kvesjøen, 19.6 km.2 stor, 315 m. o. h., ligger kort vest for
Murusjøen, kun skilt fra denne ved et smalt eid; den er fra ost
til vest 10.7 km. lang. Kigsrøs nr. 193, Kvesjo røs, staar ved
dens nordbred. Sjøen er op til 3.7 km. bred. Der er flere
smaaabugter, saaledes paa nordsiden Musnviken og Hansviken og
paa sydsiden Li »landsviken. Der er nogle øer, Storøen og Langøen
i den østre del, Lilleøen i den vestlige. Fjeldsiderne er
skog-bevoksede, jevnt skraanende; paa nordsiden ved gaardene
Lillehammeren, Kvemoen og Tangen er der bakkeskraaninger.
Kvesjøen og Murusjøen er vigtige for færdselen mellem gaardene ved
bredderne.
Laksjøen i Lierne, 19.3 km.2 stor, 392 m. o. h., ligger vest
for Sandsjøen, har længderetning fra øst mod vest og er 11 km.
lang. Dens største bredde er 2.4 km. Der er flere mindre bug-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
