Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
331
de fleste 3—4 cm., en del under og omkring 2 cm., samt nogle
faa eksemplarer paa 6—8 cm.s længde. I august 1903
overførtes de til Snaasenvatn ved Granaelvens og Veksetmobækkens
udløb.
I 1904 og 1905 fangedes i Snaasenvatn 11 flyndrer 15 til
20 cm. lange, og i 1907 7 eksemplarer. De var tykke, fyldige
og velsmagende, saa de synes at trives i vandet, og
kjonsudvik-lingen synes normal. Det er imidlertid uvist, om denne flyndre
kan forplante sig i helt ferskt vand.
Det heder, at en hel del flyndre tildels har sat sig fast i
turbinristen ved Bi/afossen. Enkelte eksemplarer af disse
indeholdt rogn eller melke. Dette tyder paa, at flyndreyngelen, som
blev udsat i Snaasenvatn, vil udover mod salt vand, hvad der er
rimeligt, da den er en saltvandsfisk.
Regnbueørreten gyder om vaaren, og vandet hos os er
vistnok for koldt, til at rognen kan udvikles. Man skal ikke vente
sig altfor store resultater af regnbueørreten. Harren gyder om
vaaren ligesom regnbueørreten og trives i vore elve og indsjøer.
Denne fisk burde maaske udsættes netop i slige store vande som
Snaasenvatn og Selbusjøen. Den er ligesaa velsmagende som
regnbueørreten, og den griber ikke ind paa de øvrige arter. Denne
fiskesort er den fredeligste fisk i vore vande, og den formerer
sig godt. En udsætning af harr i Snaasenvatn kunde forøge
fiskebestanden, da Snaasenvatn har ernæring for meget mere fisk, end
det nu har.
1 næsten alle de andre større vande i Snaasen herred er
der stor og god ørret og tildels røyr, og flere af vandene er
meget rige paa fisk.
Der fiskes i regelen kun til husbehov i de vande, der ligger
i den nordlige del af Snaasen herred, der tages op til et par
tønder pr. opsidder. Fra de vande, der ligger nær
svenske-grændsen, som Skjcekervatn. Aasvatn, Grønlivatn, Grønningen,
Skjel-breden, Holderen, Jævsjøen og flere, hvilke alle er rige paa stor
ørret, sælges ikke ubetydelig til Sverige. Til fangsten benyttes
i regelen garn.
I enkelte af vandene som Bangsjøerne er ogsaa aal.
Elvene og bækkene i Snaasen herred er fattigere paa fisk
end vandene, og ørreten her er ikke saa god. I Luru gaar fisken
ikke længere op end til Gomsterhaugen.
Til de mere fiskerige vande i Snaasen herred, der ligger
under statsalmenningen, har en eller anden opsidder bygselret.
I vandene og elvene i Beitstaden er der ørret
Flere af dem er rige paa fisk som Holden og de vande, der
tilhører Follavatns vasdrag, ligesom de større vande i Beitstaden
herreds østlige del.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
