- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
335

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JORDBRUG.

335

De af skifere bestaaende landstrækninger i Nordre
Trondhjems amt, som ligger lavt, og som tillige har et forholdsvis
stort areal af ler, sand og aur, er de, som har det største areal
af ager og eng, fortrinsvis da de dele af samme, som har en
nogenlunde lun beliggenhed i de indre dele af Trondhjemsfjorden.
Ligger landet lavt, og er undergrunden let forvitrelig skifer
med ler, saa kommer det dyrkede areal op imod 30—40 pct. af
herredets areal som i Stjørdalen, paa Ytterøen, Hustad, Frosta
og Inderøen.

Granit med gneis udgjør tilsammen over 40 pct. af amtets
areal; disse bergarter har især stor udbredelse i Namdalen
fogderi, men ogsaa i Inderøen fogderi er de meget udbredt; i
Stjør-og Værdalen er de ikke saa udbredt.

Ligesaalidt her som i andre dele af landet giver disse
gneis-og granitfelter synderlig dyrkbart jordsmon, og i ingen af de
herreder, hvor gneis og granit optræder som raadende bergarter, er
det dyrkede areal betydeligt. I Namdalen fogderi, der er større
end de to andre fogderier tilsammen, er areal af ager og eng
ikke V* af det hele amts, hvilket hidrører for en væsentlig del
fra en stor udbredelse af gneis og granit, hvortil kommer, at
dette nordligste fogderi for en stor del ligger aabent ude mod
havet.

I det store kan det siges, at skiferlandet giver godt
jordsmon, granitlandet mindre godt. Imidlertid har høiden over havet
og klima selvfølgelig den største indflydelse paa udnyttelsen af
jordsmonet, og hertil kommer, at undergrunden for jordsmonet
ikke er fremkommet direkte ved forvitring af det
underliggende fjeld. Det jordsmon, som dyrkes, har ofte til
undergrund det ler og sand, som er afsat under en høiere stand
af havet, eller rettere da landet laa lavere.

De store lerfelter og terrasserne i alle dalene og
skjæl-sanden, der ofte danner undergrunden for det dyrkede land, er
afsat af havet. Videre er der mange steder aur eller glacialt
grus, der giver det dyrkbare jordsmon, og det oftest meget godt
jordsmon, men tungt at rydde paa grund af deri mængde sten.

Allerede Leopold von Buch omtaler 1807, at det bedste land
i Nordre Trondhjems, amt er skiferlandet, idet han ytrer: «I det
fede, frugtbare land henimod Levanger, hvor der er opdyrkede
strækninger med store og velstelte gaarde, kunde man let
glemme fjeldet og ogsaa let den nordlige breddegrad. Der er
igjen frugtbart land paa lerskifer. Og bønderne fortjener ogsaa
at bo paa saadant land; thi deres iver og dygtighed i at rydde
land og dyrke det har skaftet indvaanerne i Skogn præstegjeld et,
godt navn paa dette felt. Jevn velstand folger fliden. 1
nøie kjendskab til brugen af jorden staar denne landsdel over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free