Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG.
357
Da den sidste katholske erkebisp Olav Engelbrektssøn v^ir
flygtet, og Steinviksholin havde overgivet sig til de danske beleirere
i aaret 1537, begyndte inddragningen af geistlig eiendom.
Erkebispens slot, Steinviksholm, blev en af lensherrens residenser.
Alt det rige gods, som var henlagt til erkebiskopens embede,
blev inddraget under kronen. Desuden toges ogsaa domkirkens
jordegods til indtægt for kongen; den næstsidste erkebiskop, Erik
Valkendorf, havde, i den gode hensigt at fremme domkirkens
restauration og uden egennyttige hensyn, taget disse gods under
sin egen bestyrelse, men ved den vending, som sagen tog, blev
hans foranstaltning til kirkens skade.
Ikke alene domkirkens gods, men ogsaa de kostbarheder,
som selve bygningen indeholdt, blev plyndrede.
Klostrene, hvis rigdomme længe havde fristet fyrste og adel,
var allerede under Fredrik I mange steder i Norge blevne
inddragne. I erkestiftet havde erkebiskopens magt vel hidtil
be-skyttet dem, men nu kom raden ogsaa til klostrene i Tromlelagen.
Holms kloster lagdes under Steinviksholm. Reins kloster gaves
som len til fru Ingerd Ottesdatter. Hendes svigerson, den
danske lykkesøger Jens Tillufssøn Bjelke, som havde ægtet
Lucia Nilsdatter, fik paa samme maade Tautra, Minoriterklosteret
var allerede siden branden 1531 ødelagt. Prædikebrod ren es
kloster ved man intet om. Helgesæter og Bakke flk i nogle aar
lov at bestaa, inden deres gods vandrede samme vei.
De fleste bønder blev leilændinger. Man antager, at
lei-lændingernes antal i Norge var størst omkring aar 1600.
Professor Sars antager, at dengang var omtrent s/r> af Norges jord
leilændingsgods og kun ä/s selveierjord. Procentvis antager han,
at jordegodset saa omtrentlig var fordelt saaledes:
Ståt og kirke eiede 45 pct., adelen 15 pct., selveierjorden
udgjorde 40 pct.
Fra aar 1600 begynder igjen selveiernes tal langsomt at
stige gjennem det 17de aarhundrede og med lidt større fart i
det 18de. I 1814 var selveiernes andel i jorden 66 pct. Og
gjennem det 19de aarhundrede øgedes fremdeles deres andel, saa
den i 1875 udgjorde 95 pct.
I 1700 udgjorde statens gods i Stjør- og Værdalen fogderi
418 spand, 652 spand var proprietærgods og kun 46 spand var
selveiergods.
I 1690 udgjorde statens gods i Inderoen fogderi 450 spand,
467 spand var proprietærgods og kun 78 spand var selveiergods.
I 1725 var der i Inderøen ialt 226 gaarde med en
skyldsætning efter en ny matrikel paa 407 spand og 4 marklag; af
de 226 gaarde var 23 øde, 180 var leilændinger og 13 selveiere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
