Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JORDBRUG
Naar den samlede skyld her afviger paa 2 ore ti mark-lang
mod i 1720, saa skyldes dette affaddningsforretniuger.
Denne forholdsvis raske fremgang i selveiernes tal liar mest
foregaaet i Stiklestad og Vinne sogn, ligesom der her ogsaa
fremdeles fortsattes gjennem det 19de aarhundrede; i Vuku sogn
derimod øgedes ikke selveiernes antal, idet der her efterhaanden
samledes et meget betydeligt gods, det nuværende Værdalsgods.
Som grundlægger af det nuværende Værdalsgods nævnes
Peter Drejer, lagmand i Trondhjem, dod 1703. Gerhard Schøning
beretter, at assistentsraad og lagmand Peter Drejer, som
pro-vincial proeureur, skulde nyde femteparten af det jordegods, han
«opdagede» i Suls og Helgaadalens dalfore. Kong Kristian V
tilkjendte ham godset ved skjode af 21de april 1683. Det var
vistnok mere end en femtepart, han flk, da det synes, som han
fik alle gaarde, han «opdagede». Naar det her tales om at
^opdage», kunde det antages, at det gjælder at «opdage»
ny-ryddede gaarde, som øvrigheden endnu ikke kjendte, men saa er
neppe tilfældet. Drejers gods omfattede følgende gaarde:
Sul-gaardene, Lillemoen, Stormoen, Lindset, Kvelnmoen, Julneset,
Helgaasen, Kleppen, Moen (vistnok Otmoen) og Brataasen. I
matrikulen for 1669 er vistnok ingen af disse gaardes opsiddere
opfort blandt do skattepligtige bønder, men d« fleste eiendomme
findes dog omtalt. «Nyn’ddede gaarde, som ikke er lagt for
leie, eftersom de ligger i fjeldet og for kort tid siden først
bygslet, var Kleppen, Mo (eller Otmo), Snedkermoen, Julneset.
Paa det tidsrum, da disse gaarde blev ryddet, foregik over det
hele land et betydeligt nyrvdningsarbeide; disse nyryddere skulde
ifølge forordning af Kristian IV nyde frihed for at betale skat
og landskyld et vist antal aar; saadanne rydningsmænd i kongens
almenninger var regnet for leilændinger, og deres gaarde blev en
forøgelse af det saakaldte krongods. Brataasen, Kvelnmoen og
Lindset er ikke nævnt i matrikulen af 1669, saa disse gaarde
maa antages opryddede straks efter. Opsidderne i Sul «nød
skattefrihed for grændsekundskab og den reisende at ledsage*.
Der fandtes dengang folgende gaarde i Sul: Sulstuen, Sul,
Vestgaard Sul og Østgaard Sul. Drejers gods benævnes gjerne
Sul og Helgaadalens gods eller ogsaa Sul og Nybyggets gods og
omfatter de gaarde, som staar nævnt som skattefrie i matrikulen
af 1669, og tre til, nemlig Lindset, Kvelnmoen og Brataasen.
Alle disse gaarde optoges fra hans tid som skattepligtige.
Samtlige til godset grændsende gaarde er opfort i nævnte matrikul
med sine respektive eiere, og Drejer kan saaledes ikke tillægges
æren af at have «opdaget» disse.
Hvorfor kongen gav Drejer disse gaarde, vides ikke. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
