- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
379

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JORDBRUG.

379

Fosnes og Kolvereid er fjordbygder med et noget fordelagtigere
klima, saa kornet fryser ikke saa let som høiere op i dalene.

Ytterst ude ved kysten i Fiatanger, Nærø, Vikten og Leka
er vinteren ustadig og stormende og vaaren lang og kold.

Det er havren, som 1111 optager det største areal af
agerlandet, omkring 76 000 maal, derefter bygget med omtrent
34 000 maal og saa poteterne omkring 26 000 maal. Grønfoderet
optager over 9 00O maal og turnips og andre vækster omkring
10 000 maal.

Salg af poteter foregaar dels til Trondhjem, dels til
stivelses-fabriken paa Levanger og dels til brænderierne, som holder paa
at nedlægges.

Sogneprest l’. S. Bang oplyser i «Budstikken» for 1825, at han
indførte poteten i Trondhjems stift fra aarene 1774 til 1781,
da ingen tilforn i denne store Strækning havde avlet Potatos end
en Engelskmand i Christiansund og nogle faa Gartnere i smaa
Partier i Throndhjem. Man troede endog i de Egne, at ingen
uden Engelskmænd kunde avle Potatos i Qvantitet; ja man kjøbte
hvert Aar hele Ladninger fra England. 1774 var denne Sæd saa
dyr, at jeg ved min Efterspørgsel om Vaaren ikke kunde bekomme
den ringere end 8 Rdr. Tønden. Heraf kjøbte jeg 2 Tønder, og
i et Sø-Gjeld, hvor Potatos havde aldrig været avlede, høstede
jeg, i den ellers for Rodfrugt vanskelige Myrjord, 30 Tønder.
Andet Aaret, nemlig 1775, plantede jeg 5 Tønder, og hostede 100,
hvoraf jeg sendte 80 Tønder til Throndhjem, som betalte mig
11/s Rdr. for Tønden. Denne Fordeel rørte ei alene dette,
men 10 til 12 Præstegjeldes Almuer, som ligge der hvert Aar
paa Fiskeri. De kom til mig, fik Sætte-Potatos og Undervisning;
og 3 Aar derefter var denne Sæd saa almindelig, at jeg ikke
kunde afsætte min Overflødighed, men fandt bedre Regning ved
at forbruge dem paa alle mulige Maader i mit eget Huus. Ja
Fiskere, som aldrig havde gravet, mindre pløiet, endog paa skyld
lagte Gaarder, fandt saadan Smag i og Regning ved Potatos, at
deres Fæ-Gjødsel, som de for havde styrtet i Havet, blandede de
siden med Myr-Jord, førte begge Dele op paa de nøgne Klipper,
plantede og avlede der Potatos, som blev dem baade nydeligt og
tilstrækkeligt Brød til deres mange Slags ferske Fiske; ja en vis
Henrich Strøm havde jeg endog den Fornøielse at skaffe Belønning
for Potatos-Avl af det Kjøbenhavnske Landhusholdnings-Selskab .

For aaret 1813 angiver presten H. Heyerdahl udsæden i
Stjørdalen præstegjeld saaledes: Rug 65 tdr., byg og blandkorn
520 tdr., havre 6 000 tdr., poteter 2 000 tdr.

Stjørdalen præstegjeld omfattede dengang Meråker, Hegre,
Stjørdalen, Laanke og Skatval herreder. Sammenlignes udsæden
i 1813 med den i 1900, faaes i hektoliter:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free